Olfert Fischers Gade 26, København K - Lützau / Book fremvisning
Tilbage

Gennemrenoveret fredet townhouse på 235 m² i tre etager beliggende i Nyboder i den eftertragtede Olfert Fischers Gade.

Gennemrenoveret fredet townhouse på 235 m² i tre etager beliggende i Nyboder i den eftertragtede Olfert Fischers Gade. Den stille brostensbelagte gade er ensrettet og ligger 300 meter fra Marmorkirkens Metrostation samt i gåafstand til Københavns store udvalg af skønne spisesteder, butikker og kulturoplevelser.

Det indflytningsklare townhouse er opført i 1887 og indeholder entré med trappe til de øvre etager og udgang til den charmerende gårdhave, åbent køkken med elementer med synlige Douglas skuffer, hvide fronter og sort bordplade.  Fra køkkenet adgang til hyggelig spisestue med trappe op til første sal. Herudover opholdsrum og dagligstue. I opholdsrummet er der pt. opsat køkkenelementer, men der kan nemt etableres et bryggers og et gæstetoilet.

På førstesal: På hver side af trapperummet er indrettet stor soveafdeling med badeværelse en suite. Den nuværende indretning kan ændres, så man i stedet får fire gode soveværelser. På anden sal er pt. indrettet en teenageafdeling med åbent køkken med samme køkkenelementer som i stueetagen og adgang til spisestue/opholdsrum. Endvidere fordelingsgang med badeværelse, opholdsstue og soveværelse.

Ved renoveringen i 2015 blev fyrretræsgulvene i stueetagen og på anden sal udskiftet, hvor der også blev lagt gulvvarme (i stueetagen) og på alle badeværelser.  Stueetagen er udgravet ca. én meter med isolering og radonspærre med udluftning. Der er ligeledes isoleret under alle vinduer og forsatsvinduesrammerne er renoveret. Alle ruder er ligeledes udskiftet til nye isolerende ruder.

Næsten alle rør er udskiftet samt alle varmeapparater og alt el. Boligen opvarmes med centralvarme. På anden sal er alt udskiftet inkl. dæk og dæk til spidsloft. Herudover nyt tag med isolering, nye kviste samt vinduer. De fleste indvendige døre er udskiftet, men enkelte af de oprindelige døre er bevaret.

Et helt og aldeles charmerende townhouse med Nyboders karakteristiske røde vinduesskodder og grønne hoveddør. Da ejendommen er fredet, betales der ikke ejendomsskatter. Bemærk de lave ejerudgifter.

 

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Charmerende og gennemistandsat andelslejlighed på 235 m² beliggende på Nansensgade mellem Søerne og Torvehallerne.

Nansensgade 45 København
København K
København Ø Malmøgade 5, 3. København
Persondatapolitik