Tilbage

Tilbagetrukket luksus med hele fire meter til loftet

Tilbage i 1865 husede den ekstremt højloftede lejlighed med sin stemningsskabende følelse af lige dele rå industri og gennemført arkitektur noget helt andet end moderne luksusbolig. De selvsamme lokaler var nemlig Cloetta-brødrenes chokoladefabrik og selvom duften af smeltet mælkechokolade for længst er forsvundet, så mærker man med det samme, at den her bolig er alt andet end traditionel.

Beliggenheden er intet mindre end et smørhul i det københavnske Frimands Kvarter med alt inden for gå-afstand og Gråbrødretorv som den evigt summende plads lige om hjørnet. Gennem porten i det fredede forhus, der dateres helt tilbage til midten af 1700-tallet, træder man gennem historien og befinder sig pludselig i helt rolige omgivelser. Herinde ligger lejligheden med sin tilbagetrukne placering – som et åndehul i city med lyden af byens klokkespil i det fjerne.

Oppe i lejligheden giver loftshøjden på hele fire meter en helt ny dimension til kubistisk rummelighed. Du træder direkte ind i et rum, der med sine meterhøje vinduer mod syd med det samme fortæller dig, at du er trådt ind i noget helt særligt. Her er masser af lys og så langt op til loftet, at den mest naturlige reaktion blot er: Wauw.

Foran dig ligger det skarpt optegnede Boffi-køkken med Corian-bordplader, Siemens-maskiner og elegant indbyggede skabe, coffee maker og køleskab. En markant søjle deler rummet op, og den brede gaspejs skaber varme og hygge mod stueområdet.

De meterlange brede gulvplanker fra Dinesen går igen lejligheden igennem. Plankerne er forkælet med vandbaseret varme og med sin hvidolierede behandling er den skandinaviske stil bibeholdt i den ellers internationalt indrammede stemning. En række specialdesignede møbler i form af spisebord, sofabord og reoler strækkende mod loftet med påsatte pulverlakerede stålstiger understreger den gennemførte streg og skaber en rå kontrast til de lyse rum. Møblerne kan blive stående i deres rette element som en købsoption til nye ejere, ligesom de skræddersyede træpersienner fra Art Andersen & Copenhagen kan blive hængende efter nærmere aftale.

Soveværelset har intet mindre end to walk-in closets, og i lejlighedens andet værelse er der ligeledes skabt en specialfremstillet reol, der er med til at understrege, at lejligheden er lige til at flytte ind. Det er bare at stille sine bøger og billedrammer på hylderne, så er hjemmet elegant transformeret til de næste ejere. De to værelser har masser af muligheder til børnefamilien, hvor babysengen fx kan placeres i walk-in-rummene og på den måde være tæt på mor og far uden at omrokere hele soveværelset. På samme tid giver den imponerende loftshøjde gode muligheder for etagesenge med masser af luft.

Lejlighedens store badeværelse har væghængt toilet fra Villeroy & Boch og ligeledes elementer fra Boffi med bordplade i Corian, ligesom armaturerne og brusehovedet er fra italienske Boffi. Gulvet i badeværelset er belagt med keramiske fliser, og de indbyggede løsninger fra hele lejligheden går igen herude.

Der ligger færdige tegninger til en tagterrasse blot to etager oppe fra lejligheden. En mulighed, som ejendommen i fællesskab kan gå videre med og dermed opgradere dette unikke og velholdte baghus endnu mere, end det fremstår i dag. I gården er der desuden P-pladser, som kan lejes for 1700 kr. om måneden. Ved en handel kan en ny ejer komme på venteliste.

Chokoladefabrikken er en indflytningsklar perle i det inderste af city. I en skøn forening af historisk charme og urban New Yorker-stemning er der en X-factor i denne bolig, der gør den attraktiv på en måde, man meget sjældent ser.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Tidløs og gennemført ejendom med låge til skoven.

Viggo Rothes Vej 49 Charlottenlund
Charlottenlund
Charlottenlund Skjoldhøj Alle 12 Charlottenlund
Persondatapolitik