Nyrenoveret lejelejlighed indeholdende i alt 151 m² med elevator. Lejligheden er beliggende i smuk ejendom tilbagetrukket fra Nyhavn i charmerende gård ved Sankt Annæ Plads, Garnisons Kirken og Amalienborg Slot. Boligerne i Store Strandstræde 8-14 og Nyhavn 11 er renoveret i høj kvalitet af PFA Ejendomme og Thylander Gruppen. Lejligheden indeholder åben entré med gæstetoilet. Stor opholdsstue samt køkken/alrum med udgang til altan. Det er muligt at opdele rummet og indrette 1 soveværelse. Endvidere brusebadeværelse med store mørke keramiske fliser, elementer fra Kustomhouse, brusevæg i hærdet klart glas ført helt til loft og Dornbracht armaturer. I mellemgang bag skabsvæg Miele vaskesøjle. Herudover forældresoveværelse. Lejligheden er bl.a. udstyret med plankegulv i eg, snedkerfremstillet køkken fra Kustomhouse med finger tappet skuffer, fuldt udtræk og softluk samt Miele hvidevarer integreret i køkkenets design. Herudover Dornbracht armaturer. Der henvises til webbrochure for detaljeret materialeliste. Nærmeste metrostation er Kgs. Nytorv, som ligger kun 3 minutters gåafstand fra boligen. Der gøres opmærksom på, at garderobeskabene som er indtegnet på plantegningerne ikke medfølger, men at de blot er til illustration. Teknikskabe medfølger.