Christiansgave 36, Rungsted Kyst - Lützau
Tilbage

Med fri og uhindret udsigt over Øresund og brugsret til fælles parkområde, privat strand og badebro.

Gennemrenoveret villa med fri og uhindret udsigt over Øresund i det eftertragtede og enestående Christiansgave med brugsret til fælles parkområde, privat strand og badebro. De attraktive og veldisponerede længehuse i Christiansgave er tegnet af arkitekt Jean Fehmerling i 1956 og fremstår udvendigt alle i sin oprindelige og homogene udformning med bl.a. kvadratiske vinduer, stalddøre, murede pudsede gavlvægge og sortmalede træfacader.

Villaen er i 2020 fuldstændig gennemrenoveret med bl.a. omfangsdræn, nyt tag med nye ovenlysvinduer med skjult motor og elektrisk styring, nye Dinesen gulve med isolering samt gulvvarme i hele huset. De veldisponerede kvadratmeter på 133 m² er fordelt på entré og fordelingsgang med ovenlysvindue, indbyggede spots, kvalitets garderobeskabe og adgang til åbent kontor med indbygget reol og udgang til den vestvendte flisebelagte terrasse.

De to soveværelser fungerer som gæsteværelse og forældresoveværelse med indbyggede kvalitets garderobeskabe. Via fordelingsgangen endvidere gæstetoilet, veludnyttet bryggers med skabsvæg, bordplade med vask samt Miele vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset udgang til afskærmet udebruser. Herudover nyt stort brusebadeværelse med ovenlysvindue, håndklædevarmer og sensorstyret Geberit toilet.

I hverdagen vil adgangen til villaen naturligt ske via den pragtfulde østvendte terrasse og igennem køkkenet, hvor der er fri og uhindret udsigt over Øresund og den fælles badebro. Køkkenet med spiseplads og ovenlysvindue fremstår velholdt i lyst træ med stålbordplade og integreret vask samt granitbordplade. De hårde hvidevarer er af højeste kvalitet og består af stort Liebher køleskab og fryseskab, Miele microovn, Atag kogeplade, Gaggenau ovn og emhætte, Miele opvaskemaskine samt Quooker.

I spisestuen er der store vinduespartier og udgang til solrig vestvendt læ terrasse med udsigt til hovedbygningen Christiansgave. Opholdsstuen ligger i åben forbindelse med spisestuen og har tre kvadratiske vinduer samt ét stort vindue, som vender mod Øresund og den fælles badebro. Herigennem nydes udsigten også fra spisestuen.

Denne villa er en af de absolut bedst beliggende boliger i Christiansgave – en helt og aldeles livsnyderbolig i særklasse. I umiddelbar nærhed ligger Rungsted Havn (2,1 km), skoven, stationen, indkøbsmuligheder og Rungsted Golfklub (3,3 km).

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Funktionel ét-plans villa på 749 m² sydvestvendt grund attraktivt beliggende på Søbakken og i gåafstand til Skovshoved skole, SIF og havnen

Søbakken 6A Charlottenlund
Charlottenlund
København Ø Rosenvængets Allé 11, 3. th København
Persondatapolitik