Tilbage

242 m² flot nyklassicistisk ejendom til Kanalen med kig til Furesøen og Vejlesø i Holte.

242 m² flot nyklassicistisk ejendom oprindeligt opført i 1920 og ombygget i 1997 beliggende på en af Holtes allermest attraktive og eksklusive beliggenheder på Dronninggårds Alle til Kanalen med kig til Furesøen og Vejlesø og med flot indkørsel omkranset af træer. Ejendommen som fremstår meget velholdt og smagfuldt indrettet indeholder bl.a. entré med trappeløb til 1. sal. Meget stor spisestue med pejs og udgang til en meget skøn terrasse med udsigt over området og den enkle anlagte have og store grund på i alt 1.888 m².  Husets terrasse ligger optimalt med skøn udsigt og mulighed for sol hele dagen. I åben forbindelse med spisestuen minimalistisk Multiform køkken med hvide elementer i højglans og hårde hvidevarer fra Gaggenau. Via franske dobbeltdøre adgang til stor stue med pejs og karnap pt. indrettet som kontor. Fra køkkenet er der en mellemgang og en au pair/teenageafdeling med 1 soveværelse og udgang til en overdækket terrasse samt flot gæstebadeværelse fra 2016 med brus og lyse sildebensfliser på gulvet. På 1. sal: Stort repos og 2 store børneværelser. Det ene med balkon. Herudover flot forældreafdeling med balkon og badeværelse en suite med inventar og fliser fra Lemérand. Indgang til badeværelset kan også ske fra repossiden. Kælderen på 55 m² er indrettet med disponibelt rum, vaskerum og fyrrum. Der er mulighed for at leje en bådplads ved ”Yachtklubben”. Området omkring Dronninggårds Allé er meget attraktivt og populært og har de skønneste grønne områder med Furesøen, skov og stier og samtidig meget tæt på Holte Midtpunkt, Holte Station og Dronninggårdsskolen. Nuværende ejer har siden 2004 løbende renoveret og vedligeholdt ejendommen og har bl.a. udskiftet tag og tagrender, hulmursisoleret samt udskiftet gulvene på 1. sal m.m.

Kontakt Lützau

Bliv kontaktet

Nyeste boliger

279 m² markant hvidpudset funkisvilla med god underetage direkte til Christiansholms Mose i Klampenborg

Bloksbjerget 22 Klampenborg
Klampenborg
København Toldbodgade 36A, 4. tv København