Måske er det arkitekturen, byggestilen eller en særlig god historie, der gør din bolig unik. I vores øjne findes der mange fine huse men kun få liebhaverejendomme – og de fortjener at få den rigtige fortælling med på vejen og i sidste ende at blive solgt til den rigtige pris.
Liebhaveri kan være stort som småt, overdrevet eller underspillet. Måske tænker du, at liebhaveri hænger sammen med snobberi? For os hænger det sammen med en sans for det, der virkelig er værd at kigge langt efter – og måske betale mere for, når man får chancen for at eje noget ud over det sædvanlige.
Liebhaveri er mere end luksus
Ordbogen beskriver Liebhaveri som ’trangen til at eje noget bestemt og viljen til at betale dyrt derfor’. Det kan selvfølgelig være store luksusvillaer og fine herskabslejligheder, men det kan også være små, hyggelige fiskerhuse ved havnen. For os handler liebhaveri mere om at finde det særlige, det smukke og det unikke ved din bolig og få det fremhævet for den rigtige køber.
Lokal liebhaver ejendomsmægler i Nordsjælland og København
Hos Lützau er vi altid på udkig efter særlige og unikke boliger i Nordsjælland og København. Derfor kan du roligt ringe til os, hvis du skal købe eller sælge bolig her. Som liebhaver ejendomsmægler står vi klar til at hjælpe dig trygt og godt igennem et boligsalg, og vi kan sætte fingeren på netop de særpræg, der gør dit hjem til unikt liebhaveri.
Vi kender de forskellige områder; vi ved hvor legepladsen ligger, hvor den nye bager åbner og hvor strandvejens bedste ende starter. Og som din liebhaver ejendomsmægler kommer vores lokale kendskab og store netværk dig til gode – uanset om du skal købe eller sælge.