Tilbage

Kanaludsigt og autentisk charme i fredet byhus på Christianshavn.

København viser sig fra sin nok mest historiske og autentiske side, når man drejer ned af den ujævne og brostensbelagte Overgaden Oven Vandet. I nr. 22 ligger et smukt fredet byhus, der med sine i alt 240 boligkvadratmeter, fordelt på stort forhus og et mindre baghus, til fulde indfrier drømmen om at bo og leve på skønne Christianshavn ud til Christianshavns Kanal med privat gårdhave, god plads og masser af charme.

Med kanalen på den ene side, hvor sejlende trafik og kanalrundfartsbåde hver eneste dag minder dig om, at stedet her er helt unikt, går hoveddøren på den anden side op til byhuset. Kældertrappen er placeret ved siden af og fører ned til den udvendige kælder, der byder på god opbevaringsplads og vaskerum med maskiner. Stueetagen rummer entré og gang med trappe videre op i huset og fløjdøre ind til alrum med høje paneler, fritlagte spær og blottelse af de røde brændte mursten fra 1650, hvor ejendommen i sin tid blev opført. I forlængelse ligger et stort køkken i shakerstil.

Fra køkkenet i stuetagen er der adgang til det private brostensbelagte gårdrum, der meget fortjent fik en særlig bemærkning fra fredningsnævnet som et godt bevaret eksempel på et historisk gård -og kulturmiljø. Saneringen af de mange gårde på Christianshavn gennem tiderne gør netop en gårdhave som denne til en sjældenhed.

Indgangen til baghusets tre etager går fra gårdmiljøet. Det fine lille baghus fra 1733 på i alt 62 boligkvadratmeter er indrettet som tre små selvstændige lejligheder hver med bad, toilet og et lille kitchenette. Baghuset skaber oplagte betingelser for gæstebolig eller teenageafdeling.

Tilbage i hovedhuset byder første etage på to stuer i hele husets bredde med hyggelig pejs. De høje paneler og originale synlige spær går igen og fuldendes af fyldningsdøre og udsigten til kanalen gennem de originale vinduer med forsatsrammer.

Videre op gennem byhuset, der hele vejen igennem fremtræder i sin oprindelige rumfordeling, ligger master bedroom med bad og walk-in ligesom den sidste tredje etage med soveværelse, toilet og hems skaber et helhedsbillede af et byhus, hvor alle etager er gennemførte og istandsat med respekt og forståelse for husets rolle i vores fælles kulturelle arv.

Overgaden Oven Vandet 22 er et fredet byhus på Christianshavn med den bedste beliggenhed lige ud til kanalen. Baghuset er bevaringsværdigt i kategori 4. En perle med privat gårdrum og et baghus med yderligere plads. Bydelen, der bliver ved med at udvikle sig, byder på en skøn blanding af Michelinrestauranter og gadekøkkener og en gennemtænkt byplanlægning, der i dag har skabt en harmonisk sammenhængskraft med resten af byen via cykelbroer. Der er en god grund til, at de fleste Christianshavnere bliver hængende i denne rummelige ende af det inderste København, hvor der højt til loftet og lokalstemning af allerbedste skuffe.

Der betales ikke grundskyld på ejendommen.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Udlejes kun til lejere som ikke har behov for at tage folkeregisteradresse.

Toldbodgade 38B, 4. tv. København
København K
Hørsholm Kirsebærvej 8 Hørsholm
Persondatapolitik