Tilbage

Et arkitektonisk mesterværk på bedste beliggenhed

Da Henning Larsens tegnestue fik til opgave at tegne villaen på 313 etagemeter i Søllerød, var det med et stort og personligt engagement fra Henning Larsen selv. Den verdensberømte arkitekt, der bl.a. er kendt for at tegne Operaen og udenrigsministeriet i Riaydh, blev særdeles optaget af projektet, og Henning Larsen satte sit tydelige præg på huset med sin karakteristiske sans for lysindfald og fine detaljer.

Huset er opført i de bedste materialer med beklædning i cedertræ og hvidskurede vægge. Indvendigt excellerer villaen med Douglasgulve fra Dinesen, Øland-fliser, Dornbracht-armaturer, gennemgående pejse og indbyggede detaljer som bogreoler om de store vinduespartier, der samtidig byder på brede karme, der naturligt indbyder til at sidde på.

Selve tanken med huset var at flytte huset på grunden, der oprindeligt havde adresse på Attemosevej. Øvelsen handlede ganske enkelt om at opnå så meget lys og sol til huset og de to store terrasser som muligt. Huset kan således bryste sig af at have både en morgenterrasse med udekøkken og en aftenterrasse med sol hele aftenen. Begge de hævede træterrasser er placeret helt op af huset og særligt udekøkkenet bliver flittigt brugt med sin placering i forlængelse af husets indvendige køkken, der er fra Køkkensnedkeren. Fra terrasserne er der adgang til haven, der er smukt velholdt med gammel beplantning og flotte buske.

Den arkitektoniske vision handlede om at skabe et meget fleksibelt hus med en kerne – husets store køkkenalrum – der imponerer med sine 5 meters loftshøjde og niveau ned til en hyggelig stue og et kontor. ”Længen” indeholder den noget nær perfekte teenageafdeling med store værelser med indbyggede skabe og eget bad.

En ny ejer med erhverv hjemme kan på oplagt vis modtage kunder eller klienter. Der er fine ventefaciliteter i den store entre med direkte adgang til toilet, mens kontor eller modtagerrum kan være i det første værelse. På den måde kan kunder eller klienter have sin gang uden overhovedet at komme rigtigt ind i huset.

Hele længen er hævet et par trin og kan desuden lukkes helt af med en stor skydedør. Så kan børn være børn uden at forstyrre roen foran pejsen.

Viktualierummet indeholder et afkølet vinirum ligesom etagen rummer et stort bryggers med direkte adgang fra den store indbyggede carport og et teknikrum. Tilsammen byder de praktiske rum på oceaner af opbevaringsplads.

Via en elegant integreret trappe fra husets kerne møde du en privat afdeling, der indeholder et stort soveværelse, walk-in, bad og et ekstra værelse, der er oplagt som kontor eller til det lille barn, der skal være tæt på mor og far. Begge værelser har adgang til den store altan, der byder på smukke kig helt til Ravnholm Skov.

Området er fantastisk naturskønt med fritgående heste og et hav af gode vandreruter lige udenfor huset. Vi er på landet blot 20 min fra København, og golfklubben er lige oppe af vejen, ligesom skoler og fritidsaktiviteter nås i cykelafstand.

Henning Larsen var næsten 80 år da han på tætteste vis fulgte skabelsen af villaen i 2006, der i dag fremtræder som et arkitektonisk og tidløst mesterværk på den bedste adresse i Holte. En gennemtænkt villa med masser af plads til gæster, børn, venner og en høj detaljerigdom. På trods af de mange kvadratmeter byder villaen stadig på intimitet og gode muligheder for at være privat.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Et arkitektonisk mesterværk på bedste beliggenhed

Søllerødgårdsvej 50 Holte
Holte
København K Toldbodgade 38B, 4. tv. København
Persondatapolitik