Tilbage

Indbegrebet af Luxury Farmlife

Luxury farmlife er nok den kategori, man ville placere denne helt fantastiske landejendom i, der ligger blot 20 min fra København – tæt på det hele og så alligevel så langt væk. For når man er kørt ind af den private låge og fortsætter små 200 meter videre op til huset, føler man sig hengivet til et fantastisk mix af Morten Korch-inspireret landidyl blandet med et skønt skvæt kreativ leg og ultramoderne bekvemmeligheder.

Det første man møder, er den full size vedligeholdelsesfri multibane, der kan bruges til tennis, fodbold eller omgang floor hockey. Ud til banen ligger en særskilt bygning med en stor terrasse indrettet med privat gym med de helt rigtige gummimåtter lagt oven på microcementgulvet. Rummet er udstyret med samtlige træningsmaskiner og ikke mindst køleskab til de kolde vand. Væggene i det private gym er dekoreret af kunstneren Sabe, ligesom der er indbygget aircondition, hvilket også gør sig gældende i naboværelset. De to rum er store og rummelige, og hvis man vil konvertere til teenage-hybel, er det mere end oplagt. Bygningen er belagt med stråtag som resten af grundens bygninger og skaber en smuk harmoni og sammenhørighed hele matriklen igennem.

Oplevelsen af høj kvalitet og ikke mindst højt til loftet bekræftes, når man træder ind i hovedhusets imponerende hall, hvor den flotte pejs og de høje træpaneler fuldender førstehåndsindtrykket. Fra hallen er der adgang til en separat gæsteafdeling med to toiletter og bad. Hele to værelser udgør afdelingen, der desuden har en særskilt indgang med entre. Det hele er indrettet i samme høje kvalitetsniveau som resten af huset og ligger privat afskåret. Som i resten af huset har gæsteafdelingen indbygget B&O-højttalere.

Gennem en bred åbning fra hall’en er der et naturligt flow ind til i stuen. Via et par trin ned og i åben og lys forbindelse, ligger køkkenalrummet, der leverer husets smukkeste maleri – glaspartiet i to-etagers højde, der tager naturen hele vejen ind i leveområderne. Stuen opdeles hyggeligt med den indbyggede pejs, og de høje paneler fortsætter herinde.

Når man træder de få trin ned i køkkenalrummet, overvældes man helt og aldeles af lyset og udsigten til trækronerne. Køkkenet fra Møbelsnedkeriet har alt, du skal bruge og det store gaskomfur skaber kulinariske oplevelser omgivet af natur og god stil med subway-tiles og hylder til kogebøgerne. Stueetagen rummer derudover bryggers med vaske -og tørremaskiner, ekstra køleskab og frysere samt yderligere et badeværelse.

Fra køkkenet er der direkte udgang til den store træterrasse, der er hævet over niveau og giver en naturlig sammenhæng mellem ude og inde. En stor markise kan rulles fire meter ud og indbyggede udendørs højttalere gør en aften på terrassen ekstra stemningsfuld.

Ejendommens førstesal byder på privat stemning med hoteltykke gulvtæpper og luksusbadeværelser med sildebenslagte fliser, messingarmaturer og flotte messingdetaljer. Følelsen af plads og blik for detaljen er ligeså gennemført heroppe, der huser det store master-bedroom og et værelse med eget toilet og privat altan med smukke kig til skoven.

Huset har tør kælder med masser af muligheder for fx vinrum, ophold eller den luksus, der naturligt kommer med oceaner af opbevaringsplads.

Den 2.2 hektar store landejendom har sø og egen jagthytte, der med samme kompromisløse hånd er belagt med stråtag ligesom husets anneks, der er indrettet som et professionelt fotostudie og den store 4-ports garage – selv det lille fuglehus i haven er tækket med stråtag. Intet har undsluppet ejendommens fornemmelse for stemningsfyldte kvalitetsdetaljer, der fuldender luxury farmlife, når det er allerbedst.

Huset er netop blevet malet overalt og er 100% indflytningsklar.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Tidløs og gennemført ejendom med låge til skoven.

Viggo Rothes Vej 49 Charlottenlund
Charlottenlund
Charlottenlund Skjoldhøj Alle 12 Charlottenlund
Persondatapolitik