Tilbage

Gennemrenoveret herskabelighed i Ambassadekvarteret.

Høj kvalitet og højt til loftet.

Gennemrenoveret herskabelighed i Ambassadekvarteret med et fantastisk lysindfald fra begge sider af lejligheden. Med en helt særlig forståelse for lejlighedens historie og originale detaljer er samtlige 254 kvm nøje opdateret og respektfuldt sat i stand, så alt fremstår med en sammenhængende og formfuldendt kvalitet, der meget sjældent ses.

Den markante røde ejendom med imponerende murstensdetaljer ligger på hjørnet af Stockholmsgade og Dag Hammarkjölds Allé. Den er opført i 1882 og er indbegrebet af en fantastisk højloftet stemning, som gør sig særligt gældende for denne eksklusive del af Østerbro. Lige om hjørnet har vi Østre Anlæg, lige overfor ligger Østerport med S-tog, Metroen og regionaltog og København K er blot en slentretur væk. Beliggenheden er indiskutabel.

Stående foran lejlighedens smukke dobbelte hoveddør sporer man sig hurtigt ind på, hvad man kan forvente, når man bevæger sig op til 3. sal i den lyse og klassiske opgang med brede trin og ornamenterede smedejernsbalustre. Dobbeltdør-stilen går igen ind til herskabslejligheden og indenfor i den rummelige entré med indbyggede garderobeskabe fra Handcrafted Interior rammes man straks af det gennemtænkte og gennemførte høje niveau.

Lejlighedens layout blev nyfortolket og køkkenet blev flyttet ind i, hvad der før var to værelser og fungerer i dag som hjemmets samlende alrum. Den traditionelle opbygning af datidens lejligheder med lange gange og køkken for enden, er helt og aldeles vendt på hovedet, og har skabt en nutidigt planløsning, hvor alle rum taler sammen i et naturligt flow. Ny sildebensparket er udskiftet de steder, hvor der var behov, og stavene er nidkært tilpasset de originale gulve i en sortering med matchende knaster.

Køkkenet er et skræddersyet snedkerkøkken fra Handcrafted Interior, og den grå nuance på de klassiske shakerlåger har dannet udgangspunkt for væggenes grålige farvespil, der gradbøjes elegant gennem stuerne.

Køkkenet har en nærmest parisisk udsigt med et langstrakt kig ned af Kristianiagade og samles af en køkken-ø med en Pietra Grey marmorbordplade på toppen, der også går igen på den anden bordplade. Ovn, induktionskomfur og hvidevarer er fra Gaggenau og ved siden af ovnen, er der indbygget et praktisk varmeskab til at lune tallerkener. Det store køkkenalrum med en overflod af opbevaringsplads byder desuden på et indbygget vinkøleskab.

Via fløjdøre fra køkkenalrummet åbner den store spisestue sig op og inviterer indenfor med plads til de helt store selskaber. De store vinduer med forsats bader rummet i lys, som i resten af lejligheden, og de snedkererede radiatorskjulere, der ligeledes går igen i stort set hele lejligheden, fuldender æstetikken på den mest smagfulde vis.

Fra spisestuen går vi atter gennem smukke fløjdøre ind i den første stue, som i dag fungerer som showroom for den ene af hjemmets beboer, der ikke underligt arbejder som en meget anerkendt interiørdesigner. Næste stue er et lyst hjemmekontor, der naturligt kan bruges som børneværelse.

I lys og åben forbindelse med resten af hjemmet ligger den hyggelige stue med den smukt bevarede pejs med originale klinker og marmordetaljer. Den store åbne pejs bruges flittigt, når dagene er korte, mens døren til altanen står åbent i sommermånederne med sol fra kl. 11-19. Altanen med rækværk i den københavnergrønne farve er opført af de nuværende ejere, og har en god størrelse med plads til intime middage på de lune danske sommeraftener.

Master bedroom med indbyggede skabe fra Handcrafted Interior ligger placeret ud mod den rolige og hyggelige gård og har direkte adgang til det lækre badeværelse med den klassiske italienske Statuario-marmor i smuk kontrast til bordpladen i mørkbejdset eg.

Derudover er der et værelse mere, der ligeledes er forkælet med masser af skabe fra Handcrafted Interior og et walk-in. Værelset har naturlig adgang til et mindre brusebadeværelse, hvor der er skabt plads til en stor brusekabine ved at udnytte værelset ved siden af. Brusebadeværelsesgulvet er igen Statuario-marmor og byder derudover på en overdådig håndklædevarmer fra Lemérand.

De herskabelige herligheder på Dag Hammarskjölds Allé 1A er mere end indflytningsklare. Alt er afstemt ned til mindste detalje. Dørgreb er fundet originalt, farverne er koordineret og alt i alt efterlades man med et helhedsindtryk af internationale dimensioner.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

180 etagemeter arkitektonisk dobbelthus ned til Christiansholms Mose

Klampenborgvej 13 Klampenborg
Klampenborg
Hellerup Niels Andersens Vej 86 Hellerup
Persondatapolitik