Tilbage

Tisvildelejes nok bedste udsigt.

Da Københavnerne i sin tid fik smag for det charmerende fiskerleje på Nordkysten lejede de sig velvilligt ind i fiskernes små huse. Langsomt begyndte entreprenante skikkelser i slutningen af det 19. århundrede dog at opføre egentlige sommerhuse, så sommeren kunne nydes uden at skulle vågne op til den lidt harske duft af fisk. Det første deciderede sommerhus, der blev bygget i Tisvildeleje, er rent faktisk dette hus på Vængevej – eller Majbakken – som de lokale kalder skrænten, der stolt huser denne nostalgiske perle med nok byens bedste udsigt.

Lad os lige blive lidt ved udsigten. For selvom man fra stranden og hovedgaden kan se det klassiske hvidpudsede toetagers hus trone yndigt mod Kattegats livlige bølger og smukke sandstrande, er det først når man står inde i stuen og kigger ud, at man helt forstår, hvor spektakulær en beliggenhed dette hus repræsenterer. Og når man herefter træder ud på den hævede træterrasse i direkte forbindelse fra stuen, slås benene for alvor væk under en. Højt hævet med udsigt til Kullen, Hesselø og Sjællands Odde på det lange vue. Og med kortere blik op af hovedgaden og lejets sommerleben. Stadig i ro og beskyttet fra kig mod parkeringspladsen mod syd. Heroppe, hævet, tilbagetrukket og omkranset af hybenbuske med Tisvilde Hegn i baghaven. Heroppe begynder man at forstå, hvorfor man i 1898 placerede Tisvildelejes første sommerhus lige præcis her.

Stentrappen op til huset går forbi grundens brændeopvarmet sauna med koldvandskar og udendørs bruser. Efter en dukkert i havet, der nemt tilgås af en lille sti, er sauna med udsigt efterfulgt af det kolde dyp balsam for sjælen. Saunabygningen er opført i sort træ, der klæder hovedhusets indgangsparti og skaber en harmonisk sammenhæng.

Det højloftede hus på 156 m² gennemgik en større renovering for 9 år siden, hvor blandt andet indgangsparti, karnap og tag blev ført tilbage det originale udtryk. I samme ombæring blev vinduerne skiftes til smukke Bøjsø-vinduer, ligesom køkkenet fra Simonsen og Czechura blev snedkereret til huset ligesom den svenske porcelænsovn blev bygget og samlet på stedet.

Fra entreen er der adgang til gæstetoilet og trapperummet, der samtidig leder til det praktiske bryggers med vaskesøjle. Videre til det store køkkenalrum, der har adgang til hele to stuer, hvor den ene stue bader i sollys og havglimt med 180 graders imponerende kig og den anden har direkte udgang til husets anden terrasse, der ligger privat placeret med masser af læ. Anlagt af en lokal håndværker blev læterrassen udgravet i den skrånende grund med stensætning og beplantning i tråd med egnens arkitektur.

Husets førstesal byder på hele tre værelser og et nyere badeværelse med badekar og ikke mindst master bedroom, der har udgang til endnu en stor terrasse beliggende oven på husets ene stue. Heroppe er udsigten om muligt endnu bedre. Det kan ikke beskrives hvordan det føles, når dagens første øjekast fyldes af havet i al sin betagende magt og vælde.

Tisvildelejes første sommerhus lagde kimen for områdets byggestil og er med sin nænsomme modernisering op gennem et helt århundrede et lysende eksempel på et historisk koryfæ, hvor tradition og fornyelse går hånd i hånd på allerfineste vis.

Vængevej 43 i Tisvildeleje er liebhaveri, som sjældent udbydes. Det er chancen for at erhverve sig et Nordkystens måske bedst beliggende sommerhus med gåafstand til både strand og livet i byen. Fik vi nævnt udsigten…?

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Udlejes kun til lejere som ikke har behov for at tage folkeregisteradresse.

Toldbodgade 38B, 4. tv. København
København K
Hørsholm Kirsebærvej 8 Hørsholm
Persondatapolitik