Når man bor på Strandlund, er man så privilegeret at have det hele lige omkring sig. Vinterbadning i Øresund og skønne gåture langs Charlottenlund Fort og Skoven.
Lejlighederne i Strandlund har altid været populære – med god grund. Når man bor i Strandlund, er man nemlig privilegeret med en placering, hvor det hele er lige omkring én, men man er også en del af et fantastisk naboskab. Beboerne engagerer sig i hinanden, og der gøres en dyd ud af, at man kender hinanden.
Lejligheden i to plan byder på et dejligt lys fra øst og vest. Boligens 89 veludnyttede kvadratmeter fordeler sig på en rummelig entré med garderobeskabe og adgang til rummeligt gæstetoilet med Miele vaskemaskine og tørretumbler og opholdsstue med vinduer mod øst og loft til kip.
Via stuen trappe op til 1. sal og spisestue med udgang til delvis overdækket altan med aftensol og udsigt til Strandvejen. Køkkenet er rummeligt med hvide skabselementer og serveringsåbning til spisestuen. Badeværelset har brus og god afsætningsplads. Soveværelse ligeledes med indbyggede skabe og udgang til altan med aftensol.
Den østvendte gårdhave er flisebelagt med praktisk opbevaringsskur.
Strandlund fællescenter byder på mange attraktive faciliteter og aktiviteter, hvor der bl.a. er restaurant med terrasse og have, fælles dagligstue, gæsteværelse, wellness-center, varmtvandsbassin, sauna, motionsrum og fælles vaskeri. Det er muligt at læse om Strandlunds faciliteter og arrangementer på http://strandlund.gentofte.dk. Ejerforeningen Strandlund og Gentofte Kommune stiller særlige krav til købers alder og hvor længe man har boet i Gentofte Kommune, for at komme i betragtning som ejer af en lejlighed i Strandlund. Køber skal således have boet de seneste 5 sammenhængende år i kommunen, eller sammenlagt 15 år i alt inden for de sidste 25 år. Desuden skal køber være fyldt 40 år.
Man er som ejer sikret én parkeringsplads. I praksis får man tildelt en plads af administrationen, der ligger så tæt på boligen som muligt.
Der er specielle regler for parkering i de indre gader – hvor der er krav om handicapskilt udstedt af myndighederne – og hvor der er venteliste.
På Strandlund 89 er de bedste forudsætninger for at skabe et dejligt senior hjem, hvor indretning og stil kan tilpasses efter egne ønsker.
Læs mere Læs mindre