Tilbage

Beachy stemning i gennemført træhus på Kystvej.

Kystvej i Hornbæk er en ikonisk vej, der strækker sig langs vandet i ly af klitterne fra én af Danmarks bedste strande. I enden tættest på byen ligger dette dybsorte og fuldstændigt indflytningsklare træhus, der med sine stramme linjer og kig til Kattegat, byder på inde/udeliv i særklasse skabt og omgivet af en materialeforståelse i absolut højeste klasse.

Huset placerer sig på den side af Kystvej, hvor ejendomsskatterne ligger i ro, og alligevel har du sand mellem tæerne på 30 sekunder – fra hoveddør til første klit. Lige overfor huset løber den lille sti langs Trouville til stranden og gør huset til en helårsbolig med en indbygget sommervibe af de mere gennemførte.

Livet i tæt kontakt med naturen understreges af husets foldedøre, der opslået giver brisen fra havet fuld gennemstrømning og fylder huset med duften af hybenbuske og saltvand. Klogt nok er huset indvendigt udelukkende udstyret med skydedøre, så vinden aldrig overrasker med hårdt smækkede døre. Nej herinde er lydbilledet udelukkende forkælet af fuglekvidder og klip-klappere.

Husets udendørsarealer præges af terrasser i forskellige niveauer lagt med den hårde ipé, der kan tåle årets barske måneder, ligesom der er lagt mørke lavafliser fra Made a Mano i flot harmoni med husets træbeklædning og det smukke naturskifertag. Træterrasserne er varme og behagelige mod huden og lysten til at gå rundt i bare tæer sniger sig konstant på i følgeskab med den alle tilstedeværende beachy stemning som naturligt præger dette skønne kysthus.

Via den imponerende entre med fuld højde til førstesalen møder du stueetagens åbne flow med køkken, stue og spisestue, der ligger badet i lys fra det cirkulære ovenlysvindue med kig til de store fyrretrækroner. Køkkenet er fra Køkkensnedkeren og er veludstyret med hele to Quookere, kvartsitbordplade med indbygget vask og hårde hvidevarer fra Gaggenau overalt.

Stueetagen byder desuden på et rummeligt værelse med egen terrasse og et stort badeværelse med corianmodul, vaskesøjle med Gaggenau-maskiner og smukke rosafarvede Made a Mano-klinker på gulvet lagt i sildebensmønster.

Via entreennås førstesalens af den smukke trappe, der er mesterligt snedkereret i samme sildebensmønster, der pryder resten af huset. En massiv eg med gulvvarme overalt – oppe som nede. Turen op af trappen får lys fra yderligere et rundt vindue, der sender tankerne i retning af en maritim ideologi, der harmonerer med omgivelserne tæt på havet. Heroppe giver svalegangen adgang til at stort badeværelse med corian-badekar fra Copenhagen Bath og store 1×1 meter gulvfliser – ligeledes fra Made a Mano. Det store soveværelse forkæles af en stor balkon med sol hele dagen, mens etagens andet værelse måske har en mindre altan, men til gengæld kan bryste sig af havkig.

Hornbæk by og havnen ligger i slentreafstand fra huset. Et Hornbæk i rivende udvikling med gode restauranter, cafeer, masser af supermarkeder og den gode bager på hovedgaden. Det gamle hospital undergår i disse år en markant ombygning og åbner i den nærmeste fremtid som Hornbæk Badehotel – et femstjernet high-end hotel med flere restauranter med lokale råvarer, spa-område og en dedikeret ambition om at skabe et nyt vartegn for byen.

Med kun 40 min. til København er Hornbæk et særdeles attraktivt åndehul på Nordkysten og med husets beliggenhed på Kystvej, hvor strand og natur ligger tilbagetrukket fra det charmerende lokalmiljø og havnens leben, bliver hverdagslivet i Hornbæk næppe bedre

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Det rolige liv midt i byen.

Nørregade 24A, 2. th. København
København K
Hornbæk Kystvej 23 Hornbæk
Persondatapolitik