Tilbage

Moderne herskabelighed med kanaludsigt

Der er noget helt fortryllende over at se en mast glide forbi ens stuevindue. Ikke desto mindre er det den slags hverdagsøjeblikke, der præger livet, når du bor i den meget høje stuelejlighed i Nyhavn nr. 53 lige ud til kanalen. En fredet ejendom fra 1755, der er nænsomt men grundigt restaureret med godkendelse fra Kulturstyrelsen.

Ikke blot er adressen historisk og måske én af vores dejlige Københavns mest ikoniske bykvarterer, men du bor også lige der, hvor fortovsrestauranterne ikke optager det uhindrede og lange udsyn over kanalen, som fortsætter hele vejen over på ejendommene på den anden side.

Lejlighedens opgang findes inde i en afskærmet gård, hvor livet i Nyhavn helt og aldeles overtages af en rolig og tilbagelænet atmosfære i den brostensbelagte gård med smukke krukker med oliventræer og grønne planter. Gården rummer desuden den legendariske Eventyrernes Klub, hvor berejste globetroppere mødes hver tirsdag og deler deres fortællinger fra usædvanlige rejser under usædvanlige forhold, som er kriteriet for optagelse i klubben.

Indenfor i den rummelige og højloftede lejlighed findes kompromisløs æstetik, god smag og kvalitetsmaterialer sammenbragt i klassisk herskabelighed. På fineste vis rummer lejligheden en moderne og opdateret fortælling, der yder den fineste respekt for historien og den fantastiske beliggenhed. Vi er langt over gadeplan i denne stuelejlighed, så alle kig ud er langt over menneskehøjde, hvilket skaber en følelse af at være med i havnelivet uden at være eksponeret i det daglige leben uden for vinduerne.

Fra entreen er der yderligere syv trin op med adgang til et meget lyst værelse, et lækkert badeværelse i marmorstenen Azul Cascais med armaturer fra Dornbracht samt et stort bryggers med maskiner og vinskabe. Oplevelsen af niveauforskellene i lejligheden skaber nogle interessante vinkler og gør lay-out’et både spændende og kreativt. Stort set overalt er lejligheden desuden forkælet med Dinesen-planker, der underbygger den særligt høje kvalitetsopfattelse.

Gennem smukke fløjdøre fra entreen møder du den lyse og rummelige stue, der er smukt beklædt i paneler fra gulv til loft. I en-suite med yderligere et sæt fløjdøre ligger kontoret, biblioteket eller hvad man i gamle dage ville kalde herreværelset. Beklædt med indbyggede og stemningsfyldte reoler og en udsigt til vandet, bliver hjemmearbejdspladsen vel næppe meget bedre.

Lejlighedens ultimative omdrejningspunkt er køkkenalrummet, der er et 30+ kvm stort leverum fra italienske Binova. Indtrykket er en industriel stemning med varme kontraster fra wengétræet og træhylderne i vinskabet. Den store emhætte og gasblusset sender tankerne mod gourmetbedrifter i verdensklasse og indgyder til ekstraordinære madoplevelser. Det store integrerede køle / frys /vinskab fra schweiziske Sub-Zero med glaslåger er et kapitel for sig. En rustfri ståldrøm, hvor oplevelsen af at åbne og lukke de massive låger sender tankerne mod en tung bankboks.

Gennem gangen med høje paneler bevæger lejligheden sig videre. Et stort værelse og yderligere et badeværelse i nærmest samme størrelse løfter lejligheden til nye højder. Badeværelset med dobbeltbrus har en særlig stemning med originale paneler i samspil med Azul Cascais-stenen og de rå armaturer fra Dornbracht. Og så byder det på et stort smukt Boffi-badekar ved vinduet med udsigt til bindingsværk og autentisk københavnerhistorie. Endnu et kammer og slutteligt masterbedroom med en fin lille alkove og ikke mindst walk-in, hvorfra du kan tilgå den private terrasse.

Med den fantastiske luksuslejlighed i Nyhavn får du et liv i smørhullet, hvor det maritime havneliv og havnerundfartsbåde bliver en del hverdagslivet. Du kommer hurtigt til Christianshavn og Holmen via Inderhavnsbroen – eller Kyssebroen som den også kaldes daglig tale – ligesom alt er inden for gåafstand.

Udgifterne til varme er yderst rimelige, når man tager i betragtning, at det er et hjem på 268 kvm, ligesom ejendommens fredede status gør, at du slipper for at betale grundskyld

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Udlejes kun til lejere som ikke har behov for at tage folkeregisteradresse.

Toldbodgade 38B, 4. tv. København
København K
Hørsholm Kirsebærvej 8 Hørsholm
Persondatapolitik