Attraktiv stuelejlighed i den eftertragtede og fredeligt beliggende Tuborg Sundpark bebyggelse med direkte udsigt til Øresund.
Lejligheden på 138 m² ligger i den sidste opgang mod Øresund med tilhørende altan og 93 m² havestykke inkl. terrasse. Boligen indeholder stor møblerbar entré og fordelingsgang med indbyggede skabe samt gæstebadeværelse. Desuden lys opholdsstue med udgang til pragtfuldt sydøst vendt havestykke og terrasse med eksklusiv brugsret samt udgang til sydvestvent altan.
I åben forbindelse med opholdsstuen stort køkken alrum med udgang til terrassen. Herudover to gode soveværelser med indbyggede garderobeskabe hvoraf master bedroom er med badeværelse en suite.
Tuborg Sundpark er tegnet af arkitektfirmaet Arkitema med materialer i høj kvalitet og opført i perioden 2002-2006. Lejlighederne beliggende i Tuborg Sundpark 9 er opført i 2005. Den veldrevne ejerforening råder over egen badebro mod Svanemøllebugten og smukt haveanlæg med bl.a. lave bøgehække rundt om de private havestykker, så udsigten kan nydes over Øresund.
Til lejligheden medfølger brugsret til én nummeret p-plads i kælderen samt mulighed for parkering på terræn. Der er ligeledes eget kælderrum, dørtelefon med kamera og elevator fra kælder og op til lejligheden.
Afstanden er kort til Tuborg Havn med et aktivt maritimt miljø, gode indkøbsmuligheder i Waterfront Shopping center med bl.a. Wellcome Fitness og Spa, Rotunden og Strandvejens mange butikker og områdets store udbud af restauranter og caféer.
Læs mere Læs mindre