Teglgårdsvej 7B, Charlottenlund - Lützau
Tilbage

Kompromisløst gennemistandsat villa på i alt ca. 214 etagemeter med en veludnyttet planløsning og plads til den store børnefamilie.

Kompromisløst gennemistandsat villa på i alt ca. 214 etagemeter oprindelig opført i 1898 med ugeneret skøn og frodig beplantet have samt solrig gårdhave. Husets veludnyttede planløsning rummer plads til den store børnefamilie, da alle etager anvendes i dagligdagen. Ejendommen er beliggende få minutters gåafstand til Skovshoved Skole og Kirke, S.I.F. og Øresund og har i år 2020 gennemgået en omfattende renovering af byggefirmaet Maison Scandinavia, hvor husets mange charmerende detaljer er bevaret. Af gennemgående detaljer kan nævnes flotte hvidmalede trægulve og snedkerlavede radiatorskjulere, Buster and Punch greb i bl.a. køkken og badeværelse, nylagte keramiske marmorfliser fra Italien med gulvvarme i badeværelse, entré og gæstetoilet samt armaturer i badeværelse og gæstetoilet fra italienske Nostromo. Boligen bl.a. entré og gæstetoilet, hyggeligt køkken med elementer fra Elmelund snedkeri med cascais stens bordplader, nye Miele hårde hvidevarer samt Quooker. I åben forbindelse spisestue med flot gammel svensk porcelænskakkelovn og nyt akustikloft. Endvidere opholdsstue og anvendelig udestue på ca. 10 m². Haven er flot og frodig anlagt med beplantning af blåregn, vinranke, syrentræer, æbletræ, hindbærbuske, lavendler og stedsegrønne efeu der gør haven smuk og grøn hele året. På 1. sal: Repos, flot badeværelse med dobbeltvask og brus, 2 børneværelser og forældresoveværelse med garderobeskabe og udgang til altan. Undertagen er flot istandsat med gulvvarme og bruges i samme omfang som resten af huset og indeholder 2 gode disponible rum, bryggers og badeværelse med brus.

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

157 m² eksklusiv lejlighed uden bopælspligt med elevator og parkering.

Strandpromenaden 67, 4. København
København Ø
Skodsborg Høje Skodsborgvej 2, 1. th. Skodsborg
Persondatapolitik