Tilbage

Lejlighed i Ambassadekvarteret med imponerende høj loftshøjde

Roligt beliggende og midt i Ambassadekvarteret, der er karakteriseret af sine store og markante villaer, og ja, ambassader, finder du denne smukke hvide palæejendom, der med sin imposante rundbuearkitektur byder på plads, plads og atter plads. I dag rummer ejendommen to store separate ejerlejligheder, der begge nu helt unikt udbydes til salg samtidig.

Svanemøllevej ligger parallelt med Ryvangs Allé og Strandvejen og på en god og stille hjørnegrund ligger smukke og højloftede nr. 66. Villaen har ligget der siden 1907, og nu venter den åbent og godmodigt på ny energi ude som inde. Nye pust vil gavmildt blive kvitteret med uendelige og kreative muligheder for at sætte sig eget præg og på den måde skabe den pragtejendom, som både beliggenheden og ejendommen fortjener.

Livet i Ambassadekvarteret er en dejlig blanding af det urbane liv og naturskønne områder, hvor Mindelunden og Ryvangen ligger som kulturelle fristeder i nær afstand. Vi er tæt på det hele, og alligevel føles det som et lille stille frimærke, hvor en overflod af attraktioner ligger i gå -eller cykelafstand. Svanemøllebugtens lækre strand, Waterfront shopping center, Tuborg havn, gode restauranter og cafeer og Hellerup Station med offentlige transportmidler, der kan tage dig i alskens retninger.

Området præges af sine små alleer, der krydser de brede gader, og det eftertragtede kvarter kan ikke undgå at føles internationalt med de mange forskellige landeflag, der vejrer fra ambassadernes flagstænger. Biler med blå nummerplade triller roligt rundt blandt de smukke villaer og hele stemningen er mangfoldig og ikke mindst tryg.

Lejlighedens første sal er helt uden skrå vægge og de høje paneler er endnu mere udtalt heroppe. Loftshøjden er imponerende høj for en første sal og byder på samme smukke cirkelformede stue, som heroppe har udgang til udvendig balkon. Køkkenet er nyere og byder på ståldetaljer, mens der både er stue på den ene og den anden etage, hvor 2.etagen har adgang til en tagterrasse med flotte kig ud over kvarterets klassiske tagrygge og gamle træer. 2. salen byder derudover på et stort badeværelse og to værelser.

Ejendommen med i alt to lejligheder er også udbudt samlet til salg og kan ses her

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Tidløs og gennemført ejendom med låge til skoven.

Viggo Rothes Vej 49 Charlottenlund
Charlottenlund
Charlottenlund Skjoldhøj Alle 12 Charlottenlund
Persondatapolitik