Sundvænget 42, Hellerup - Lützau
Tilbage

Gennemrenoveret rækkehus femte hus fra Øresund beliggende på Sundvænget i Hellerup.

Gennemrenoveret rækkehus femte hus fra Øresund beliggende på Sundvænget i Hellerup. Den særdeles attraktive og populære rækkehusbebyggelse er tegnet af arkitekt Thorkild Henningsen. Sundvænget er en af Hellerups absolut bedst beliggende og mest eftertragtede adresser med adgang til vejens private strand med badebro og tilhørende fodboldbane langs vandet.

Rækkehuset er oprindeligt opført i 1926 og beliggende på 308 m² grundareal med sydvendt have. Ejendommen er gennemrenoveret ude som inde med arkitekttegnet reoler- og skabsløsninger udført af snedker Preben Schou Nielsen og køkken fra Kitchen Tailor. Flotte løsninger der passer til husets stil og med materialer af højeste kvalitet.

Rækkehuset indeholder hall med trappeløb til de øvre etager, garderobeskab og gæstetoilet med armatur fra Lemérand. Lys dagligstue med arkitekttegnet pejs og indbygget reol. I forlængelse af opholdsstuen en hyggelig karnap med udgang via dobbeltdør til ejendommens sydvendte terrasse og have. Endvidere spisestue med skabsvæg og stort vindue mod haven.

I forbindelse med spisestuen flot køkken fra Kitchen Tailor. Køkkenet er opdelt i to afdelinger med niveauforskel og få trin ned til spisekøkkenet, som er etableret i den tidligere garage. Herfra udgang til en skøn gårdhave med et integreret udhus og belægning tegnet af den danske havearkitekt C.TH. Sørensen.

Fra den nedre del af køkkenet adgang til kælderen med stort veludnyttet bryggers på 20 m². Vinskabe & køl er udført af Simonsen og Czechura.

På 1. sal: Repos, tre gode soveværelser, hvor to af soveværelserne har indbygget garderobeskabe samt badeværelse med marmorgulv, armaturer fra Lemérand og arkitekttegnet badeværelsesmøbel lavet af snedker Preben Schou Nielsen.

På 2. sal: Stor opholdsrum med sundkig fra kvisten. Der er forberedt med rørføringer ført op lige under gulvbrædderne, så der nemt kan etableres et badeværelse og desuden udført adskilte gulvvarmeenheder, så der ligeledes nemt kan opsættes vægge og etableres to soveværelser. En ombygning på anden sal kan således ske uden indgreb igennem 1. salen. Døren til anden sal kan evt. fjernes og trappen synliggøres dermed.

I huset er Sonos anlæg komplet indbygget med forstærkere i kælderen.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Charmerende og indflytningsklar lejlighed på 82 m² med solrig altan på 3. sal i den attraktive Holsteinsgade.

Holsteinsgade 42, 3. tv. København
København Ø
Hellerup Tuborg Sundpark 9, st. th Hellerup
Persondatapolitik