Attraktiv og veldisponeret lejlighed uden bopælspligt direkte til Kronløbsbassinet og med flot udsigt til Trekroner og et dybt kig ind i havneløbet mod syd.
Ejendommen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Architects og opført i 2020. Facaden har blødstrøgne mursten i lyse og mørkegrå nuancer og flotte buede altaner med værn i galvaniseret stål. I ejendommen er elevator, porttelefon med kamera og opgang med gulvbelægning i sort terrazzo.
Lejligheden har en hyggelig og veldisponeret planløsning med store vinduespartier, to skønne altaner og fremstår stort set som “ny”, da ejer ikke har benyttet lejligheden i væsentligt omfang.
Det minimalistiske køkken er indrettet med hvide elementer, helstøbt kompositbordplade og hårde hvidevarer fra Siemens. Der er gulvvarme overalt og eksklusive sildebensparketgulve fra Trækompagniet.
Opholdsstuen ligger i forbindelse med det åbne køkken, hvorfra der er udgang til stor sydvendt altan.
Badeværelset er indbydende med mørke væg- og gulvfliser fra Terra Tones, Grohe armaturer og vaskesøjle fra Siemens.
I soveværelserne er hvide indbyggede garderobeskabe og udgang fra begge soveværelser til altan mod et intimt og hyggeligt gårdmiljø.
I entréen er ligeledes indbygget garderobeskabe.
Der medfølger depotrum, cykelparkering i kælder og gårdrum og fælles grønt gårdmiljø.
Det er muligt at parkere i Kronløbsøen parkeringshus ca. 75 meter fra lejligheden og tilmelding kan ske via By og Havn. Se priser og vilkår her https://parkincph.dk/da/omraader/nordhavn/p-kaelder-kronloebsoeen/
Læs mere Læs mindre