Tilbage

Enestående og repræsentativ hvidpudset ejendom med oprindelse tilbage til 1700 tallet. 

Enestående og repræsentativ hvidpudset ejendom med oprindelse tilbage til 1700 tallet. Oprindelig under navnet Storkegården indtil ind i 1800 tallet, hvor navnet blev ændret til Sømandshvile. Sømandshvile blev i midten af 1940’erne ændret som følge af en brand. Dagligstuen blev som led i genopbygningen gjort større, ligesom taget på hovedhuset ændredes fra strå til træspån.

Boligen indeholder i dag 471 m² boligareal i hovedbygningen med 100 m² kælder, 96 m² boligareal i genopført anneks samt 170 m² garage- og staldbygning med erhvervsstatus. Huset er beliggende på 9.672 m² grund med smuk park. Ankomst til den helt private og fuldstændig ugeneret beliggende ejendom Sømandshvile sker via præsentabel forplads.

Den usædvanlige smukke og herskabelige ejendom er gennemrenoveret i perioden 2012 – 2015 med undtagelse af garage- og staldbygningen. Hovedhusets tagbeklædning blev under renoveringen udskiftet og er forpatineret bæverhale spån i akacie fra Starupwood. Alle udhæng, tagrender og inddækninger er udført i kobber. Alle værn er håndsmedet efter 1700 tals forbillede.

Indvendigt fremstår huset ligeledes i uovertruffen god stand med mange originale detaljer og gennemgående smagfuld stil med bl.a. stuk, høje paneler, fyldningsdøre, sildebens parketgulve, stuk, lister og tapeter på væggene.

Hovedejendommen indeholder: Smuk hall med pejs og flot trappeløb til 1. sal, gæstetoilet, i forskudt plan ca. 80 m² særdeles højloftet opholdsstue med pejs, dobbelte terrassedøre med udgang til parken og herreværelse med pejs. Endvidere stor spisestue med dobbelt terrassedør. I direkte forbindelse med spisestuen, stort køkken med svensk porcelænsovn og nedgang til kælderen. Derudover grovkøkken og sekundær entré. Via hallen endvidere 1 kontor med forrum og gæstetoilet.

På 1. sal: Gallerigang, 3 børneværelser, børnebadeværelse, forældreafdeling indeholdende: badeværelse med separat toilet og påklædningsafdeling samt soveværelse med udsigt over parken.

Kælderen indeholder: Forrum, stor vinkælder, vaskerum, fyrrum og disponibelt rum.

Annekset, som er med stråtag er genopført og indeholder i stueetagen: Forrum og garderobeskab, separat toilet og separat badeværelse med brus. Herudover opholdsrum. Vand og afløb er klargjort til montering af køkken. På 1. sal: Stort værelse.

Garage- og staldbygningen indeholder: Garage til 2 biler, opstaldning til 1 hest, værksted, skralderum, toilet og 2 disponible rum samt stort loft.

Alt i alt en helt enestående ejendom, som er renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Bastide combines the charm of the old with modernity

Montauroux Frankrig
Frankrig
København Ø Trondhjemsgade 12, 5. København
Persondatapolitik