Sølystvej 4, Klampenborg - Lützau / Book fremvisning her
Tilbage

Gennemgribende renoveret ejendom fra 1924 i New England stil i det eftertragtede og fredelige kvarter ved Sølyst og tæt på Øresund og Dyrehaven. 

Gennemgribende renoveret ejendom fra 1924 i New England stil. Det smukke træbeklædte hus i Douglas træ er beliggende på 1.127 m² stor grund i det eftertragtede og fredelige kvarter ved Den Kongelige Skydebane Sølyst og tæt på Øresund og Dyrehaven.

Den velholdte ejendom, med komfortventilation der forbedrer indeklimaet, er renoveret med respekt for husets oprindelige stil. Villaen indeholder 272 m² smagfuldt indrettet bolig samt 136 m² anvendelig højloftet kælder samt ca. 70 m² fuldt istandsat tagetage som ikke er medregnet i boligarealet.

Ankomst til den charmerende bolig sker via overdækket indgangsparti. Villaen indeholder entré, gæstetoilet og stor møblerbar hall med smukt åbent trappeløb til 1. sal. Herudover tre stuer en suite, hvoraf to af stuerne har brændeovn. Den midterste stue har udgang via to franske dobbeltdøre til meget stor syd-vestvendt terrasse med sol hele dagen. Desuden flot nyt køkken fra Frame Studio (år 2019) med tilhørende viktualierum. Fra køkkenet udgang til baghaven og køkkentrappe, der fører til alle etager.

På 1. sal: Stor repos med kig til hallen, alrum, nyere smagfuldt badeværelse, stort forældresoveværelse og to store børneværelser. Det ene børneværelse har indbygget skabe. Herudover flot walk-in værelse med skabe fra Frame Studio (år 2019). Walk-in værelset har tidligere været børneværelse.

Via alrummet adgang til bagtrappen som fører til anvendelig tagetage med tre gode opholdsrum inkl. veludnyttet the køkken og brusebadeværelse.

I anvendelig højloftet kælder: Flere gode disponible rum, brusebadeværelse samt vaskerum. Desuden 31 m² garage.

Ejendommens facader er i 2012 isoleret med 300 mm isolering og beklædt med brede for patinerede Douglas træplanker. Alle vinduer og døre er udskiftet til lavenergi på nær den smukke hoveddør. Taget er isoleret med 450 mm isolering og tagbelægningen er shingles (træspåner) i akacietræ med en skønnet holdbarhed på +50 år. Alt træ til huset er bæredygtigt og europæisk oprindelse. Alt udvendigt træværk er grundolieret med linolie og færdigmalet med linoliemaling. Terrasser inkl. trin er med belægning af eg.

Garagen er ligeledes renoveret med ny automatisk garageport, vinduer samt døre. Garagen opvarmes af varmepumpe som er monteret på bagsiden af huset.

Det forventes, at der er mulighed for fjernvarme i år 2025-2026.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Smukt og smagfuldt istandsat engelsk rækkehus fra 1903 fredeligt beliggende på Christiansholms Parkvej i den sydlige karré mod Christiansholm Slot.

Christiansholms Parkvej 18 Klampenborg
Klampenborg
Hellerup Kildegårdsvej 25, st.th. Hellerup
Persondatapolitik