Skovvangen 18, Charlottenlund - Lützau
Tilbage

På en af Krathuskvarterets mest attraktive veje, på skovsiden af Skovvangen, tæt på Dyrehaven og Øresund.

Yderst velholdt ejendom tegnet af arkitekt Aage Rafn (Politigården) og opført i 1931 med flere om- og tilbygninger sidenhen, beliggende på en af Krathuskvarterets mest attraktive veje på skovsiden af Skovvangen. Den sjælden udbudte ejendom indeholder i alt 285 m² bolig samt 116 m² kælder med en elegant planløsning. Tæt på Øresund og i gåafstand til Dyrehaven, Ordrupvej, børneinstitutioner og nærliggende skoler som Skovgårdsskolen og Sct. Joseph Søstrenes Skole. Den helt og aldeles indbydende bolig, med smukke sildebensparketgulve og meget store vinduespartier mod haven, indeholder entré med garderobe, gæstetoilet og flot hall i ejendommens fulde højde. Det meget store køkken/alrum ligger i forlængelse af hallen med eksklusive køkkenelementer fra Kitchen Tailor elegant placeret langs endevæggen, så rummet fremstår integreret med de øvrige opholdsstuer. Fra køkkenet udgang til huset store terrasse med markiser og en ugenert flot anlagt have med aftenterrasse. I forlængelse af køkkenet, meget stor spisestue samt pejsestue/bibliotek med indbygget reol, flot originalt ovenlysvindue og stor dobbelt terrassedør også med udgang til terrassen. Mellem pejsestuen og hallen er indrettet en hyggelig tv-stue med ovenlysvinduer. På 1. sal: Repos og fordelingsgang. Forældreafdeling med stort soveværelse og kontor med fransk altan samt walk-in garderobeværelse, som tidligere har fungeret som børneværelse. Herudover 2 gode soveværelser med garderobeskabe. Det store børneværelse, som i dag anvendes som kontor, vender mod haven og har vinduer både mod syd og vest. Det andet børneværelse vender mod Skovvangen. Førstesalens badeværelse har stort ovenlysvindue i brusenichen med glasvæg og dobbeltvask samt gulvvarme og håndklædetørrer. Kælderen, som er tør og velholdt, indeholder vinkælder og vaskerum med udgang til ejendommens gård, som har et redskabsskur. Herudover et lille disponibelt rum og et større disponibelt rum, som i dag anvendes til gæsteværelser, samt badeværelse med brus. Kælderens store opholdsrum er velegnet til teenager-liv eller au pair. Fyrrummet er under renovering, idet oliefyret udskiftes til naturgas, (hvilket kan medføre bedre energimærke). Den fremtidige årlige varmeudgift vil forventeligt reduceres ved overgang til naturgas. Ankomst til ejendommens 1.182 m² store grund sker via en præsentabel forplads med carport og garage. Alt i alt en særdeles attraktiv og præsentabel ejendom.

Kontakt Lützau

Bliv kontaktet

Nyeste boliger

På en af Krathuskvarterets mest attraktive veje, på skovsiden af Skovvangen, tæt på Dyrehaven og Øresund.

Skovvangen 18 Charlottenlund
Charlottenlund
Charlottenlund Viggo Rothes Vej 39 Charlottenlund
Persondatapolitik