Tilbage

Du skal godkende preference-cookies for at se dette kort.

Når byen viser sig frem.

Vi er på det indre Nørrebro ved Søerne. Nærmere bestemt Schleppegrellsgade.

Den lille hyggelige gade, der ligger som en charmerende afstikker fra Ravnsborggades antikviteter i lige linje mod Sortedam Dossering med sine ikoniske gåture, luft og højt til himlen.

Området har de sidste år oplevet en fantastisk opgradering med nye restauranter og caféer, der har forstået at fortovsstemning og udeservering bidrager til en helt særlig sydlandsk stemning, som samlet set har løftet kvarteret i skøn forening med Nørrebros kultur.

Lejligheden er en meget høj stuelejlighed (svarende til en 1. sal) med enkel stukkatur, rosetter og klassiske plankegulve.

De to stuer en suite byder på masser af indretningsmuligheder, og en børnefamilie kan indrette soveværelse i den nuværende spisestue. I dag fungerer opholdsstuen også med plads til hjemmekontor.

Stemningen i de lange morgener med åbne vinduer fuldendes af lyden fra søerne med en skøn blanding af mågeskrig og byens urbane atmosfære.

Køkkenet er yderst rummeligt og indrettet med hyggelig spisekrog og udsigt til det hyggelige fælles gårdrum. I køkkenet er der udover de øvrige hårde hvidevarer givet plads til en Miele vaskemaskine.

Flisebadeværelse med bruseniche er placeret for enden af entréen.

Hjemmet byder desuden på soveværelse med fin skabsplads. Til lejligheden er brugsret til både loftsrum og kælderrum.

Lejligheden er beliggende i en fin ejendom, der kan dateres tilbage til 1892 og fremstår velholdt med løbende forbedringer.

Af fællesfaciliteter kan fremhæves en fantastisk tagterrasse med en helt særlig udsigt over de Københavnske tage og fornemmelsen af plads over søerne. Er der for meget vind på toppen er her yderligere en hyggelig gård med borde og bænke og en lille legeplads, der understreger at ejendommen er et sted for børnefamilier.

Med søerne i baghaven og et par hundrede meter til Dronning Louises Bro, med sine 40.000 dagligt krydsende cyklister, er det her København, når byen viser sig frem og turisterne forelsker sig med komplimenter som verdens bedste by at bo i.

Den attraktive og centrale beliggenhed indbyder til oplevelser i gastronomiens internationale verden, hyggelige gåture i kvarteret og en frisk løbetur om søerne. Afstande til nærmeste supermarked måles i skridt ligesom skoler og daginstitutioner er lige om hjørnet.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Det rolige liv midt i byen.

Nørregade 24A, 2. th. København
København K
Hornbæk Kystvej 23 Hornbæk
Persondatapolitik