Tilbage

Gennemført strandvejsvilla med arkitektoniske detaljer.

På Rungsted Strandvej, tæt på havnen og med nabo til en fredet stejleplads, udbydes nu denne charmerende og indflytningsklare vandkantsvilla med gennemtænkte arkitektoniske detaljer og et nyere anlagt stråtag.

Ejendommens historie dateres helt tilbage til 1780. Den gang havde huset status som staldbygning til hovedhuset Lindely, som har lagt vægge til brygger J.C. Jacobsen, der ofte tog turen nordpå fra Valby Bakke og holdt sine sommerferier heroppe. I sin iver over stedet og området skænkede han huset en frise udført af J.F. Willumsen, der stadig hænger på husmuren.

Allerede når bilen parkeres i den dobbelte carport, rammes man af den betagende udsigt, som blot forstærkes, når man står i den rummelige stue og betragter vandet gennem de store vinduer. Stueetagen er elegant indrettet med forskudte niveauer, og alt er tænkt og indrettet med henblik på kigget til Øresund.

Det åbne køkken, bryggerset og badeværelse hænger harmonisk sammen med gennemgående Unoform elementer med masser af opbevaringsmuligheder.

På husets første sal findes et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe og en stor balkon. Heroppe er udsigten blot endnu smukkere, og det imponerende vinduesparti lukker uhindret vandet og morgensolen helt ind i soveværelset. I husets anden ende findes yderligere et stort værelse og et toilet.

Udenfor byder huset på hyggelige terrasser og en solkrog på stranden, der indkapsler livet i vandkanten på allerbedste vis. Alt er passet og plejet på den overskuelige grund, der byder på smukt anlagte brosten og ugeneret have med fin beplantning.

Huset på Rungsted Strandvej efterlader dig med et harmonisk helhedsindtryk, hvor smagfulde materialevalg og gennemtænkte løsninger vidner om, at der har stået en arkitekt bag istandsættelsen.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Tilbagetrukket fra Store Kongensgade

Store Kongensgade 110D, 3. tv København
København K
København K Fredericiagade 16, 3. th København
Persondatapolitik