Rostockgade 8, Nordhavn - Lützau
Tilbage

En rå U-formet perle med industriel historik på i alt 422 m² med atriumgård, udekøkken og enestående tagterrasse.

En rå U-formet perle med industriel historik på i alt 422 m² med atriumgård, udekøkken og enestående tagterrasse med plantekasser og terrassebrædder i flådeeg. Ejendommen som er fra år 1900, har på smukkeste vis bevaret det oprindelige tableau, hvor både vinduernes placering og adgangsforhold er autentiske. Ejendommen er i 2015 ombygget fra en gammel smedje til en enestående moderne familiebolig med et New Yorker-agtigt udtryk med jerntrappe og gangbro, som passer ind i de industrielle rammer. Facadens lodrette træbeklædning er Bornholmsk Douglas, som tjærebehandles efter gamle traditioner og står flot med bygningens svensk-rød-farve og sorte galvaniseret stålrammer. Endvidere koblede vinduer og store bronze eloxeret Schüco vinduer. Indvendigt er boligen indrettet med rå materialer som beton, træ, jern og industrielle fliser der blødgøres af tekstiler som kontrast til det industrielle. Den store branddør imellem spiseafdelingen og opholdsstuen er belagt med blad-kobber og øvrige indvendige døre er massive lyddøre med lydskinner i bund. Belysning og lyd er gennemført fra hhv. Møller Rothe og Bang & Olufsen. Der er gulvvarme overalt, flotte terrazzogulve i badeværelserne, akustikpudsede lofter i køkken/spisestue/opholdsstue, Toni armaturer og garderobeskabe fra Uno form. Den veldisponerede bolig indeholder 211 m² underetage og 211 m² boligareal. Stueetagen med en loftshøjde på mere end 3 meter er U-formet med flere udgange til den skønne atriumgård som fungerer som en ekstra stue hele sommeren. Det store køkken alrum er indrettet med eksklusive elementer fra Uno form bl.a. med følgende Miele hårde hvidevarer; indbygget kaffemaskine med vandindtag, dampovn og alm. ovn samt Microovn. Herudover Ilve gaskomfur med 5 blus, Qooker med kogende vand og bobler samt Liebherr køleskab og fryser med ismaskine. I spisestuen er der en flot gaspejs tilkoblet bygas og modsat køkkenet med atriumgården imellem opholdsstue. Derudover entré med garderobeskabe, gæstetoilet, forældreafdeling med walk-in og badeværelse en suite, stort børneværelse (kan opdeles til 2) samt badeværelse. I underetagen med en loftshøjde på ca. 2,5 meter: Trapperum med indbygget sko reol, bryggers med Miele vaskemaskine og tørretumbler, opholdsrum, depotrum, vinrum, værksted, badeværelse og 3 børneværelser (soveværelser er ikke godkendt til beboelse). På toppen af bygningen den enestående tagterrasse med plantekasser og terrassebrædder i flådeeg. Rostockgade er beliggende i Århusgadekvarteret med et stort udvalg af bl.a. butikker, spisesteder, indkøbsmuligheder, biograf, Metrostation, bademuligheder på Sandkaj og havnefaciliteter om hjørnet. Endvidere kun 1 kilometers afstand fra Copenhagen International School og knap 300 meter fra Parkeringshuset og Konditaget Lüders med træningsmuligheder, leg og ophold i 24 meters højde. Den eksklusive rækkehusbebyggelse tilhører bl.a. grundejerforeningen Frikvarteret med et godt beboerfællesskab og hyggelige fællesarealer.

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Gennemrenoveret og smuk istandsat herskabslejlighed på 212 m² med solrig altan, elevator, fælles tagterrasse og lave fællesudgifter.

Malmøgade 7, 3. tv. København
København Ø
Charlottenlund Maglemosevej 55 Charlottenlund
Persondatapolitik