Når man bor på Phistersvej, er man så privilegeret at have det hele lige omkring sig. Løbeture og vinterbadning på Fortet, gåture med hunden i Charlottenlund Skov omkring Slottet, morgenkaffe på Atelier September og Øregårdsparken med den gode legeplads. I det hele taget er der lige her på Phistersvej et udbud af livsnydende muligheder for både børnefamilier eller den ældre generation.
Lejligheden rummer de samme muligheder for at imødekomme både familien eller dem, hvor børnene ikke længere er med. Med sit korte stik fra Strandvejen er der mere ro, og med den bedste placering i ejendommen – stueetagen – har du adgang til en overdækket terrasse, efterfulgt af en terrasse med kig til himlen og direkte udgang til grønne fællesområder. På den anden side af terrassen med en privat låge imellem ligger noget så unikt som en privat parkeringsplads som lejes af ejerforeningen. En daglig glæde når man bor i et kvarter, hvor bilerne er mange og pladserne er få.
Lejligheden trænger til istandsættelse og skaber dermed et potentiale for at transformere lige præcis denne skønt beliggende bolig til et hjem helt efter din egen personlige smag. Der kan nemt opsættes nogle vægge og få plads til familien. Klik på planløsningen og se et bud på at skabe et hjem med plads til børn. Du kan også lade planløsningen være som den er og nyde en bolig, hvor lyset strømmer ind fra den ene ende til den anden. En bolig med en super planløsning, rummelig entré og mange gode indbyggede skabsløsninger.
Phistersvej 1, st.tv. er en lille perle, der – hvis man skulle være i tvivl på nuværende tidspunkt – har en helt og aldeles fantastisk beliggenhed i det bedste af Hellerup med cykelafstand til vuggestuer og børnehaver. For enden af vejen ligger Maglegårdsskolen, og HIK, hvor områdets børn går til fodbold.
Uanset om du er til stille gåture eller har en hverdag, hvor ungerne skal ud af døren, giver denne bolig i Hellerup på dejlige Phistersvej de bedste forudsætninger for at skabe et hjem lige efter dit liv og temperament.
Læs mere Læs mindre