Penthouse med 10 m² altan
Nyrenoveret yderst charmerende penthouse lejelejlighed indeholdende i alt 171 m² med elevator. Forhuset mod Nyhavn er fredet. Lejligheden er beliggende i smuk ejendom beliggende i Nyhavn ved Sankt Annæ Plads, Garnisons Kirken og Amalienborg Slot. Boligerne i Store Strandstræde 8-14 og Nyhavn 11 er renoveret i høj kvalitet af PFA Ejendomme og Thylander Gruppen. Lejligheden indeholder entré (via opgang B), gæstetoilet, stort køkken/alrum med direkte adgang til 10 m² stor altan. Endvidere brusebadeværelse med store mørke keramiske fliser, elementer fra Kustomhouse, brusevæg i hærdet klart glas ført helt til loft, Dornbracht armaturer samt Miele vaskesøjle. Herudover charmerende opholdsstue med stuk, indbygget gamle serviceskabe og fransk altan. Bag ved stuen er 2 værelser og entré med udgang til opgang A. På 5 sal: Stort depotrum på 37 m². Lejligheden er bl.a. udstyret med plankegulv i fyr, snedkerfremstillet køkken fra Kustomhouse med finger tappet skuffer, fuldt udtræk og softluk samt Miele hvidevarer integreret i køkkenets design. Herudover Dornbracht armaturer. Der henvises til webbrochure for detaljeret materialeliste. Nærmeste metrostation er Kgs. Nytorv, som ligger kun 3 minutters gåafstand fra boligen.