Tilbage

Klik her for at godkende Præferencer-cookies. Dette er nødvendigt for at se dette kort.

Det rolige liv midt i byen.

Der bor en del flere mennesker i Nørregade i dag end den enkelte bager, som børnesangen i starten af dette århundrede så fint malede et billede af. Nørregade er en levende gade, beliggende så centralt som det kan blive i indre by med Nørreport station lige om hjørnet, den smukke Ørstedsparken, Torvehallerne og Købmagergade med Rundetårn, cafeer, butikker, Kongens have… Man bliver næsten udmattet af at opremse det kulturelle, og gastronomiske tag-selv bord, som Nørregade omgiver sig med.

Men selvom der altid er liv og glade dage i Nørregade, kan man gå ind af porten ved nr. 24 og finde præcis det modsatte.

Lejligheden på 2. sal, har ikke vinduer mod gaden, men ligger i den del af den fine ejendom, der vender mod den rolige gård. Herinde fornemmes byens lydbillede som en sagte summen i baggrunden, og overdøves blot af fugleføjt og hyggelige stemmer fra naboernes liv på altanerne, der ligger med sol fra morgenstunden og ud på eftermiddagen.

Adgangen til gården sker med et moderne app-system, hvor man via en trykskærm får kontakt til sin smart-phone, hvor man kan se og lukke sine gæster ind. Ret smart hvis man ikke er hjemme, og der fx kommer en pakke. Via den flot renoverede opgang ankommer du til lejlighedens hoveddør, der ligeledes åbnes med en chip. Nøgler er en saga blot i livet på Nørregade 24A.

Men selvom de moderne tech-løsninger skaber en gnidningsfri hverdag er man ikke i tvivl om, at historien er til stede, når man er kommet indenfor. Med flotte høje paneler, stuk, radiatorskjulere og en imponerende loftshøjde, som man stort set aldrig finder i nyere bebyggelser, er den originale byggestil både nærværende og vedligeholdt.

Lejligheden er opgraderet med et stort køkkenalrum i direkte sammenhæng med stuen. De flotte plankegulve skaber en særdeles flot finish, hvor det ikke fornemmes, at der oprindeligt har været flere rum i spil. Køkkenelementerne er fra Svane og er beklædt med en armygrøn foliering, der giver et markant udtryk ligesom køkkenet for nylig er udstyret med både nyere hårde hvidevarer og ny emhætte. Stemningen i det store rum forstærkes af de store dobbeltdøre til altanen, der sommermånederne igennem står åbne og lukker luften og solstrålerne ind i køkkenet.

Badeværelset er beklædt med fliser i travertin og senest opgraderet med nye messingarmaturer.

Soveværelset er med samme flotte høje paneler som resten af lejligheden, og har en stor indbygget skabsvæg med integreret lys. Det bagerste værelse er rummeligt og giver interessante indretningsmuligheder med sin L-fomede planløsning.

Lejligheden i Nørregade indfanger den sjældne kombination af indre by og muligheden for at sove uforstyrret med åbent vindue uden at blive vækket af nattelivet.

Hvis man køber parkerings-/beboerlicens til området får man automatisk adgang til Q-Park parkeringskælder på Israels Plads.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Det rolige liv midt i byen.

Nørregade 24A, 2. th. København
København K
Hornbæk Kystvej 23 Hornbæk
Persondatapolitik