Nansensgade 45, København K - Lützau Book fremvisning
Tilbage

Charmerende og gennemistandsat andelslejlighed på 235 m² beliggende på Nansensgade mellem Søerne og Torvehallerne.

Charmerende og gennemistandsat andelslejlighed beliggende på Nansensgade mellem Søerne og Torvehallerne. Med kun 1 km til Ørstedsparken, Nørreport Station og Metro samt et attraktivt nærområde, der byder på et mekka af trendy spisesteder og butikker, er det ikke uden grund at denne beliggenhed er supereftertragtet.

Ejers kunstneriske stil og indretning præger denne helt fantastiske bolig som er gennemrenoveret i perioden 2019-2022 i samarbejde med Arkitekterne MAA Jens Stampe Brøndbjerg og Allan Lyth.

Der er bl.a. etableret nye yder- og indervægge, nye massive oliebejdset og lakeret Moelven plankegulve i fyr med gulvvarme overalt, nye lofter og ovenlysvinduer der tilfører et fantastisk lys. Desuden er alt el og vvs nyetableret. Materialevalgene er af højeste kvalitet og alt inventar er arkitekttegnet og snedkerbygget.

Lejligheden på 235 m² med direkte adgang til fælles terrasse i lukket gård indeholder stor åben entré med indbygget garderobeskabe bygget af Barlby Carlsen og adgang til meget stort opholdsrum med flotte snedkerløsninger.
Køkkenet er massivt egetræ og opholdsrummet har flotte indbyggede reoler og indbyggede skuffer i skunkene bygget af Rammelisten. Køkkenet er monteret med Gaggenau ovn og køleskab, Siemens fryser, Bora kogeplade/bordemfang, Miele opvaskemaskine, Quooker og installeret saltfilter.

I opholdsrummet er der én fransk altan, udgang til to altaner og via en trappe op direkte adgang til en fælles terrasse, der deles med forhuset.

Herudover i alt fire soveværelser med to franske altaner og indbyggede skabe bygget af Rammelisten i forældresoveværelset.

Lejlighedens store badeværelse har både separat bruser og badekar, der er opbygget med lavasten fra File Under Pop. Bryggerset med Siemens vaskemaskine og tørretumbler samt gæstetoilettet er ligesom badeværelset placeret ved entréen.

Bryggers- og badeværelsesmøbler er bygget af Barlby Carlsen med amarturer fra Axor Montreux med marmorbordplader af typen Emperador.

Til lejligheden medfølger en deleparkeringsordning.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Charmerende og gennemistandsat andelslejlighed på 235 m² beliggende på Nansensgade mellem Søerne og Torvehallerne.

Nansensgade 45 København
København K
København Ø Malmøgade 5, 3. København
Persondatapolitik