Tilbage

Klik her for at godkende Præferencer-cookies. Dette er nødvendigt for at se dette kort.

Henning Larsen-arkitektur med udsigt til Norge

Tegnet af Henning Larsens tegnestue med en helt særegen forståelse for natur og arkitektur. Det smukke træbeklædte hus ligger som den næstældste matrikel i det gamle Liseleje på en naturgrund, hvor intet stopper dit blik uanset hvilken retning du kigger. Beskyttet og tilbagetrukket fra den aktive kyststrækning med uhindrede kig over de fredede klitarealer med Kattegat for enden og Norge helt derude i horisonten. Ja, man kigger faktisk forbi Sverige fra dette hus.

Tidligere lå her et gammelt fiskerhus godt gemt væk fra vind og vidder, men huset i dag blev tegnet med det helt omvendte fortegn. Split-level-tilgangen lader soverælser ligge nederst med mulighed for skygge og kølighed bag de store skodder, mens bare et par trin op af den centrede trappe til leverummene slår udsigten ganske enkelt benene væk under dig.

Heroppe mødes du af et storslået rum, hvor loftet møder kippen og adgangen til den store terrasse går i ét med de imponerende Dinesen-planker. De i øvrigt akustikdæmpende glaspartier, der kan åbnes helt og aldeles op, skaber et inde-ude miljø med den opvarmede og terrasselange infinity-pool som det absolutte trumfkort. Poolen er med motoriseret dække, der holder på varmen natten over, så morgendukkerten ikke bliver alt for frisk. Mod vest ligger en udvendig spisekrog med indbygget varmesystem, der elegant glider ned fra loftet og mod øst er der charmerende kig mod Liseleje, der ligger i slentre-afstand fra huset.

Det kridhvide Boform-køkken spejler sig i sæsonernes farver, og i det hele taget er det husets indvendige tanke, at farverne fra solens op- og nedgange ikke skal forstyrres. Den næsten asketiske indretning yder ultimativ fokus på naturen, himlen og udsigtsmaleriet, der strækker sig i hele husets længde. Yderligere nogle trin op ligger stuen med samme udsigt, mens master-bedroom har fået et stort indvendigt glasparti, der gør det muligt at vågne til en udsigt, der bestemt ikke giver dig lyst til at lukke øjnene igen.

Der er badeværelser med lækre Vola-armaturer på begge etager og nederst er der masser af plads til gæster, børn og børnebørn i de tre gode værelser. Alt er passet og plejet og for blot 5 år siden blev alt malet og slebet, mens det gamle oliefyr blev erstattet af en ny luft til varmvandspumpe.

Liseleje er som sagt lige om hjørnet og den idylliske sommerby oplever en skøn udvikling med opblomstring af gode butikker, caféer og restauranter. Købmanden med et godt udvalg ligger dog præcis samme sted, som den har gjort siden 1947. Stien til stranden får du adgang til lige nede i haven og når du skal køre herop fra byen, kan du glæde dig over, at Hillerødmotorvejen står til forlængelse, hvilket kommer til at afkorte den i forvejen korte køretur.

Huset har status som helårshus uden bopælspligt, der åbner for nogle fordelagtige økonomiske muligheder, hvis der fx tænkes i udlejning. Huset lejes flittigt ud af de eksisterende ejere, og lejeindtægten alene kan gøre huset til et interessant aktiv.

Kystvej 8 er et helt særligt hus tegnet til dette sted, på dette sted. Der er ikke mange af dem.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

Nyeste boliger

Fem herskabelige etager på fornem engelsk manér. I alt 320 etagemeter.

Toldbodgade 75 København
København K
Charlottenlund Strandlund 89 Charlottenlund
Persondatapolitik