Tilbage

Klik her for at godkende Præferencer-cookies. Dette er nødvendigt for at se dette kort.

Kystvej på bare fødder

Sommerhusidyllen rammer første klasse i det lækre nyrenoverede træhus på skønne Kystvej. Huset bag den flotte hæk er stort og rummeligt og har pladsen og værelserne til den store familie og/eller de overnattende gæster. Med sin beliggenhed i slentreafstand fra Hornbæk by er du i den perfekte afstand fra byens sommerleben uden at føle dig forstyrret i de travleste uger. Samtidig har du mere end nem adgang til den fantastiske strand med sine karakteristiske klitter og hybenbuske lige uden for lågen. Kystvej 37A er en beliggenhed, hvor man smutter flere gange frem og tilbage til vandet i løbet af dagen kun afbrudt af en skylletur i den udendørs bruser.

Det træbeklædte sommerhus med de sorte vandrette brædder, de hvide vinduer og røde tegl står knivskarpt til den overdådigt store træterrasse, der ikke blot strækker sig i hele husets længde, men yderligere danner behagelig barfodsgang hele vejen over til annekset.

Bag den tætte hæk mod Kystvej gemmer der sig en særdeles privat grund med meterhøje rhododendronbuske og smuk gammel beplantning. En tøndesauna til de tidlige dyp eller sensommerbadeturen fuldender havens forhold til havet og årstiderne.

Huset har et åbent flow med en arkitektonisk tilgang til oppe og nede. Via spiraltrappen med svævende trin, når du overetagen, hvor du tydeligt kan se om Kattegat byder på hvide skumtoppe eller viser sig fra sin mere rolige side. Udsigten er formidabel heroppe fra og med en åben forbindelse til stuen, føles det hele sammenhængende og harmonisk.

Stuen er stor og højloftet og har et åbent flow til spisestue og køkkenet, der gemmer sig bag trappen. Alt er opdateret med marmor og varme træoverflader, der straks får dig i sommerhusstemning. Stuen har pejs, der særligt hygger og varmer i de kolde måneder, som huset egner sig lige så fint til.

I den anden ende ligger værelsesafdelingen med tre gode værelser, loft til kip og hele to badeværelser. Alt er nymalet og nyistandsat og helt og aldeles klar til indflytning.

Med byen og havnen for enden af Kystvej møder du et Hornbæk i rivende udvikling med gode restauranter, cafeer, masser af supermarkeder og den gode bager på hovedgaden. Det gamle hospital er snart igennem en gennemgående og markant ombygning og åbner denne sommer som CORI Hornbæk Hotel – et femstjernet high-end hotel med flere restauranter med lokale råvarer, spa-område og en dedikeret ambition om at skabe et nyt vartegn for byen. Allerede nu er hotellet optaget som medlem af den eksklusive klub Leading Hotels of the World med 75 værelser, restauranter og en spa i international klasse.

Med kun 40 min. til København er Hornbæk et særdeles attraktivt åndehul på Nordkysten og med husets beliggenhed på Kystvej, hvor strand og natur ligger tilbagetrukket fra det charmerende lokalmiljø og havnens leben, bliver det gode liv i Hornbæk næppe bedre.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

Nyeste boliger

Kystvej på bare fødder

Kystvej 37A Hornbæk
Hornbæk
Hellerup Gardes Alle 28 Hellerup
Persondatapolitik