Minimalistisk étplansvilla beliggende på 832 m² stor grund nær Dyrehaven, Christiansholms Mose, områdets gode skoler og indkøbsmuligheder.
Ejendommen er oprindelig opført i 1968 og tilbygget i 1976. Taget er udskiftet i 2001 og har en smuk kobberinddækning. Villaen er senest gennemrenoveret i perioden 2017- 2020 af nuværende ejer og fremstår overalt smagfuld og indflytningsklar. Der er flotte askeparketgulve uden dørtrin i hele huset, som dog ikke er udskiftet i forbindelse med renoveringen.
Boligen indeholder entré med gulvvarme, grå sildebensfliser og hall med gæstetoilet og depotrum, som pt. anvendes til vinopbevaring. De tre gode soveværelser ligger funktionelt i forlængelse af hinanden, hvor forældresoveværelset har indbygget skabsvæg.
Endvidere nyistandsat badeværelse fra 2020 med store grå klinker med et naturtro marmorudseende, sort badeværelsesmøbel med hvid corian bordplade og integreret dobbeltvask, brus, badekar og klassiske Vola armaturer.
Køkkenet er i 2017 udskiftet til et flot minimalistisk køkken med hvide elementer fra Invita og har Quooker. Det ligger i åben forbindelse med spisestuen, som har store vinduespartier og flotte radiatorskjulere. Fra køkkenet adgang til veludnyttet istandsat bryggers.
Fra opholdsstuen udgang til villaens vestvendte store terrasse, som er delvist overdækket. Herfra adgang til hyggelig have uden indkig fra naboer og udsigt til Dyrehavens smukke trætoppe. Herudover isoleret skur på ca. 20 m², som kan opvarmes let med en lille radiator samt 25 m² carport.
Læs mere Læs mindre