Høyrups Allé 30, Hellerup - Lützau
Tilbage

Gennemrenoveret villa på i alt 327 etagemeter fjerde matrikel fra Øresund.

Gennemrenoveret villa på den attraktive sundvej Høyrups Allé fjerde matrikel fra Øresund og tæt på Strandvejens mange butikker, indkøbsmuligheder, Tranegårdsskolen og Øregaard Gymnasium. Ejendommen er i 2018 gennemført renoveret med inspiration fra Chelsea’s townhouses og fremstår overalt i smagfuld stand med bl.a. mørkegrønt glaseret tegltag, vinduer, plantekasser og træværk. Den smagfulde stil er gennemgående indvendigt med tapet, skodder m.v fra Tapet Caféen, messing interiør, Dinesen plankegulve og flotte snedkerudførte reoler, garderobeskabe, køkken samt automatiseret varmeanlæg og IHC anlæg med styring. Ejendommen indeholder 327 etagemeter inkl. to selvstændige anneks med fritlagte bjælker og aflukket parkering med ladestander. Ankomst til ejendommen sker via smuk anlagt atriumgård med terrasser designet af Livingwalls Landscape Architecture med blomstrende bede og udendørslamper fra belgiske Authentage. Den repræsentative bolig indeholder stor møblerbar hall med sildebensklinker fra Made a Mano og kontor adskilt af new yorker glasvæg med sortlakeret stål samt gæstetoilet. Villaens gennemgående trappeløb er med tæppeløber fra Roger Oates. Centrum i stueetagen er det store eksklusive køkken alrum med gaspejs, marmor bordplader og klassiske malede elementer, indbygget vitrineskab, hårde hvidevarer fra Gaggenau, messing armatur fra Volevatch og messing vask. I forlængelse af køkkenet, adgang til opholdsstue med indbyggede reoler, udgang til stor sydvendt terrasse og skøn ugenert have designet af Livingwalls Landscape Architecture. På 1. sal: Fordelingsgang med depotrum, børneværelse/kontor med indbygget skabsvæg, påklædningsværelse med indbygget skabe, forældresoveværelse med skabsvæg og udgang til stor balkon samt badeværelse med smukke mosaik fliser fra Aquadomo og messing interiør. Udgravet underetage med gulvvarme og gulve i microcement indeholdende egen indgang, 3 store opholdsrum, stort badeværelse med badekar og brus samt vaskerum.

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Gennemrenoveret og smuk istandsat herskabslejlighed på 212 m² med solrig altan, elevator, fælles tagterrasse og lave fællesudgifter.

Malmøgade 7, 3. tv. København
København Ø
Charlottenlund Maglemosevej 55 Charlottenlund
Persondatapolitik