Høsterkøbvej 29, Hørsholm - Lützau
Tilbage

Nyopført kvalitetsvilla fra 2014 i det charmerede og naturskønne Høsterkøb.

Nyopført kvalitetsvilla fra 2014 i 2 plan indeholdende 267 m² samt 50 m² kælder. Ejendommen er beliggende i det charmerede og naturskønne Høsterkøb på 2.742 m² stor grund og opført af Arkitekt- og byggefirmaet Lind og Risør. Boligen er designet i tæt samarbejde med sælger, hvor der er prioriteret individuelle løsninger med eksklusive materialer fra bl.a Kvänum. Der er gulvvarme i hele huset med Dinesen gulvplanker i alle opholdsrum og soveværelser samt travertin gulvfliser fra Fired Earth i hallen, gæstetoilettet og forældrebadeværelset. Alle vægge er med produkter fra Farrow and Ball som maling eller dekorativ tapet. Boligen indeholder repræsentativ hall med trappeløb til 1. sal og indbygget skabsvæg fra Kvänum samt gæstetoilet. Fra hallen adgang via franske dobbeltdøre til det store køkken/alrum med pejs fra Philippejse, hvidt klassisk landkøkken fra Kvänum, Ilve komfur og Dornbracht armatur. Fra køkkenet udgang via 2 dobbelte terrassedøre til dejlig flisebelagt terrasse og den store have. Herudover stor og lys opholdsstue ligeledes med 2 dobbelte terrassedøre. Forældreafdelingen er placeret i stueetagen med tilhørende stort badeværelse en suite med badekar og brus. På 1. sal: Stor indretningsbar repos, børnebadeværelse og 3 gode børneværelser. De 2 store børneværelser har franske altaner. I kælderen er ligeledes gulvvarme samt vedligeholdelsesnemme klinker, funktionelt bryggers med udgang, 2 disponible rum og teknikrum. Derudover 40 m² dobbelt garage. Høsterkøb Skole ligger knap 600 meter fra ejendommen. Der er endvidere kun 25 km til Københavns centrum.

Kontakt Lützau

Bliv kontaktet

Nyeste boliger

På en af Krathuskvarterets mest attraktive veje, på skovsiden af Skovvangen, tæt på Dyrehaven og Øresund.

Skovvangen 18 Charlottenlund
Charlottenlund
Charlottenlund Viggo Rothes Vej 39 Charlottenlund
Persondatapolitik