Smagfuld renoveret første sals lejlighed på 79 m² med adgang, via få trappetrin, og udsigt over Øresund samt to altaner.
Lejligheden er beliggende i den eftertragtede funkisbebyggelse og veldrevne ejerforening Høje Skodsborg fra 1936 med i alt 96 lejligheder uden trafikstøj fra Strandvejen. Bebyggelsen ligger lige mellem Øresund med sandstrand og badebro, Bøllemosen og Jægersborg Hegn.
Lejligheden er i 2021 istandsat med respekt for bebyggelsens klare og velbevarede funkisstil. Boligen er indflytningsklar med nye olierede Hørning egetræsparketgulve i hele lejligheden. Alt el inkl. tavle er udskiftet. Badeværelset er ligeledes komplet renoveret og udvidet med stentøjsgulvfliser med gulvvarme, og brændte japanske stavklinker i brusenichen og flotte klassiske armaturer fra Toni Copenhagen.
Der findes desuden gode opbevaringsløsninger i en kombination af både originale skabe og nye indbyggede skabe med egetræsfronter. Lejligheden har bevaret de originale stuklofter og funkis døre.
Boligen indeholder entré med garderobeskab samt indbygget skab med vaskesøjle og flot veludnyttet badeværelse med brus. Opholdsstuen har en fantastisk udsigt til Øresund og udgang til en hyggelig altan.
Fra stuen er der adgang til soveværelset via originale funkis glasdøre. Både soveværelse og opholdsstue har nye flotte indbyggede skabe med egetræsfronter, som står utrolig flot til det smukke nylagte egetræsparketgulv og vindueskarme med travertinoverflader. Herudover stort køkken alrum med køkkenø, spiseplads og udgang til altan. Køkkenet har enkle hvide køkkenelementer med egetræsbordplader, som matcher den gennemgående stil i lejligheden.
Der er brugsret til to store fælles tagterrasser. Til lejligheden medfølger et stort kælderrum også med havudsigt.
Skodsborg Station ligger i kun 700 meters afstand hvortil det er muligt at spadsere langs skovstien. Det tager kun 15 minutter fra Skodsborg Station til Østerport Station med Kystbanen. Af nærliggende skønne områder kan nævnes Vedbæk Havn og Taarbæk inden for få minutter i bil eller på cykel. Nærliggende indkøbsmuligheder er Vedbæk eller Nærum.
Læs mere Læs mindre