Helsingørsvej 12, Fredensborg - Lützau
Tilbage

Charmerende villa i engelsk cottagestil opført i 1876 beliggende få hundrede meter fra Fredensborg Slot.

Charmerende murstensvilla i engelsk cottagestil med sort skifereternittag, beliggende 200 meter fra Fredensborg Slotspark og Station og 800 m til Esrum Sø. Desuden gåafstand til Endrup- og Fredensborg skoler, samt gode indkøbsmuligheder. Der er ikke bopælspligt i Fredensborg Kommune og det vil derfor være muligt for bl.a. udenlandsdanskere at erhverve denne ejendom. Villa Solvang blev opført i 1876 af konsul Lindhberg. Ejendommen har et samlet grundareal på i alt 2.206 m² med ugeneret have med gammel beplantning, samt repræsentativ forplads med smedejernsport og mulighed for parkering af flere biler. Mange af ejendommens originale detaljer er bevaret og der er en særdeles hyggelig stemning i og omkring boligen. Villaen indeholder bl.a.: Entré med skakternet marmorgulv, hall m/ovenlys, spisekøkken m/ovenlys. Endvidere højloftet (4,5 m) og 60 m² stor opholdsstue med flot pejs. Fra hallen adgang til gæstebadeværelse, forældresoveværelse med bad, opholdsstue med udgang til sydvendt altan. Derudover 2 værelser. På loftet: 2 kamre samt et stort og et mindre disponibelt rum. I grundplan: 2 stuer, den ene med udgang til overdækket terrasse og have. Derudover 2 mindre lejligheder, der kan anvendes som selvstændige lejemål eller til familiens teenagere. Der må påregnes modernisering af ejendommen og prisen er fastsat derefter. Den berømte kunstmaler og skulptør Hans Nikolaj Hansen har boet i Villa Solvang og opførte det 60 m² store atelier, hvor han også modellerede den store pejs, der i dag benyttes i rummet, som fungerer som familiens opholdsstue.

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Attraktiv 2 værelseslejlighed på 48 m² med hyggelige fællesarealer i aflukket gårdhave.

Mågevej 23, 2. th. København NV
København NV
København K Store Kongensgade 110D, 3. tv. København K
Persondatapolitik