Helsingørsvej 10B, Fredensborg - Lützau Book fremvisning
Tilbage

Nyopført étplansvilla med swimmingpool beliggende i Fredensborg uden bopælspligt.

Nyopført étplansvilla med swimmingpool beliggende i Fredensborg uden bopælspligt.

Ejendommen er opført af Huskompagniet på flot anlagt 1.323 m² stor grund og indeholder 190 m² skøn bolig i kvalitetsmaterialer. Ankomst til ejendommen sker via præsentabel indkørsel, anlagt med slotsgrus ovenpå tykt lag stabilgrus, indrammet af gamle kørebanesten fra København. Forpladsen er ligeledes anlagt med stabilgrus samt flot udendørsbelysning i støbejern tegnet af Peter Bysted.

Ved indgangen langs huset er der lagt bordure sten (gamle fortove fra København) samt slidte brosten i siderne.

Ejendommen indeholder hall med garderobeskab og gæstetoilet. Fra hallen adgang til stort HTH-køkken og udgang via to dobbelte terrassedøre til flot anlagt pool og terrasseområde. I forlængelse af køkkenet direkte forbindelse til spisestue og opholdsstue opdelt af en gennemgående bioethanol pejs. Fra opholdsstuen udgang til haven via to dobbelte terrassedøre.

Børneafdelingen med to gode soveværelser ligger i forlængelse af opholdsstuen med adgang til eget brusebadeværelse. Bag køkkenet stor forældreafdeling indeholdende badeværelse med dobbelt bruser og New Yorker-væg, walk-in garderobe samt separat toilet. Fra forældresoveværelset desuden adgang til kontor. Herudover teknikrum ved køkkenet.

Af gennemgående materialer i boligen er flotte massive matlakerede egetrætsgulve, stuk i alle rum med profileret indfatninger om alle døre. Der er ligeledes massive indvendige døre, indvendige skodder og flotte paneler.

HTH har leveret køkkenet og de indbyggede garderobeskabe i alle værelser samt badeværelsesmøblerne. Armaturer er fra Groehe og hårde hvidevarer fra Miele. Der er naturligvis gulvvarme i hele huset. Mod syd og vest er alle steder glasdøre og mod nord kun vinduer.

Loftshøjden er generøs med en loftshøjde på 2,72 meter og høje udvendige terrassedøre.

Pool området og haveanlægget er eksklusivt anlagt med travertinfliser på terrassen og pool house beklædt med lærketræ, der ikke kræver vedligeholdelse. Indvendigt er teknikrum og rum forberedt til sauna.

Swimmingpoolen er opvarmet med den kraftigste varmepumpe i markedet og lavet i massiv corian fra mærket Niveko, højeste mulige kvalitet, der ikke kræver nogen form for vedligeholdelse eller udskiftning af liner. Den flotte anlagte græsplæne er omkranset af en stedsegrøn takshæk.

Huset er vedligeholdelsesnemt og super funktionelt med en optimal planløsning.

Ejendommen er beliggende i landzone og der er ikke bopælspligt på ejendommen, da Fredensborg Kommune har givet samtykke til, at der ikke kræves helårsbeboelse.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Med udsigt og få meter til Svanemølle Sandstrand udbydes den helt og aldeles charmerende 3-længet ”vognports bolig”.

Strandpromenaden 57 København
København Ø
Charlottenlund Ordrup Jagtvej 117 Charlottenlund
Persondatapolitik