Hambros Allé 10, Hellerup - Lützau
Tilbage

Hvidpudset villa med sort tegltag på en af Hellerups smukkeste og mest eksklusive adresser.

Hvidpudset villa med sort tegltag oprindeligt opført 1903 beliggende på en af Hellerups smukkeste og mest eksklusive adresser. Ejendommen er gennemgribende renoveret i perioden 2014-2016 med bl.a. nyt tag, nye vinduer og nye elinstallationer samt nye planke- og parketgulve fra Trækompagniet. Badeværelser, spejle og garderobeskabe er fra Boffi med Fukasawa armaturer og fliser fra Royal mosa terra. Ejendommen indeholder 220 m² skøn bolig samt 118 m² anvendelig underetage i flot stand med gulvvarme på alle etager. Hele kælderen blev udgravet under renoveringen. Ejendommen er beliggende på 883 m² grund med nyanlagt have og beplantning på hjørnet af Hambros Alle og Jacobsens Allé med præsentabel mur og dobbelt garage mod Hambros Allé. Ejendommen indeholder bl.a. hall med flot trappeløb til 1. og 2. sal samt gæstetoilet, stort køkken/alrum med elementer fra Boffi samt udgang til husets store terrasse. I køkkenet er bl.a. hårde hvidevarer fra Gaggenau med 2 ovne, vinkøleskab, køl og frys. I stueetagen er i alt 3 stuer en suite med franske døre og flotte parketgulve. Spisestuen, som ligger i forlængelse af køkkenet, har ligeledes udgang til husets store terrasse. Den hyggelige midterstue har en charmerende buet karnap og den store opholdsstue er med pejs. Fra den store opholdsstue er der udgang til husets anden terrasse via 2 dobbelte terrassedøre. På 1. Sal: Repos med børnebadeværelse samt 2 børneværelser. Herudover meget stor forældreafdeling med badeværelse en suite og udgang til stor terrasse via 3 dobbeltdøre. Walk-in garderobeværelset med Boffi skabe kan evt. indrettes til børneværelse. På 2. sal: Stort disponibelt rum indrettet som kontor. Den attraktive underetage er indrettet med flere gode disponible rum, hvoraf 3 af de disponible rum, er indrettet som soveværelser. Herudover 2 gode badeværelser og vaskerum. Ejendommen fremtræder gennemgående i særdeles smagfuld og indflytningsklar stand.

Kontakt Lützau

Bliv kontaktet

Nyeste boliger

169 m² lejlighed på 25. etage med imponerende udsigt over hele København. Lejer tilbydes en køberet på attraktive vilkår.

Bohrsgade 2, 25.4 København
København
Rungsted Kyst Knudsvej 29 Rungsted Kyst
Persondatapolitik