Tilbage

Smagfuldt retreat med højt til himlen.

På de små grusveje bag Helenekilde Badehotel 3-4 min. gang fra vandet ligger Grünersvej 1. Ugeneret og privat gemt bag høje hække og træer dukker et åbent og gæstfrit retreat op, hvor der er højt til himlen i mere end én forstand. Bygget og renoveret med stil og klasse med store rum, glas, lys og luft forkælet med premium materialer overalt. Inter er overladt til tilfældighederne og ejernes designbaggrund og fornemmelse for æstetik og rumforståelse skinner tydeligt og overbevisende igennem i både hovedhuset og det store anneks.

Hovedhuset er totalt istandsat og endevendt i 2012, hvor udgangspunktet var at erstatte de mange små rum med ét stort leverum, hvor inde og ude smeltede sammen i en symbiose mellem den 60 kvm store træterrasse og de brede douglas-planker på gulvene.

Bulthaup-køkkenet indrammer det åbne og imødekommende lay-out med vaskeøen som et let og fritstående element. To store valnødkabinetter, der som Pandoras æske kan åbnes helt op og forene køkkenet, kan lige så let lukkes i, så rummet igen lever som en stor stue i skæret og varmen fra den ekstra brede pejs. Loftet blev løftet til kip med masser af lys og kig til trækronerne fra ovenlysvinduerne. Der blev samtidig gjort plads til en hems med ekstra sovepladser og fjernsynshygge til gråvejrsdagene, der tilgås fra de elegante floating trin.

Hovedhuset har varmepumpe og rummer to gode soveværelser og et lækkert badeværelse med gulvvarme og har desuden fået udgravet en kælder med vaskerum og et ekstra disponibelt rum, som entreres fra en udvendig trappe. Kælderen er tør og med denne løsning gemmes praktikaliteterne af vejen uden at forstyrre det harmoniske helhedsbillede.

I 2013 blev annekset opført. En arkitekttegnet cedertræsbeklædt installation harmonisk dumpet ned i den grønne oase. In & out-stemningen er endnu mere udtalt herovre, hvor gulv til loft døre og vinduer tager naturen helt ind på hovedpuden. Terrassen på annekset er bygget omkring et smukt valnøddetræ, der udover at holde insekterne væk understreger en arkitektonisk overbevisning om at bygge i respekt og harmoni med naturen. To store værelser – det ene med walk-in – adskilt af et rustikt spa-inspireret badeværelse med poleret beton på gulvet, rå murstensvægge og et markant fritstående badekar. Hele det store anneks nyder godt af gulvvarme i alle rum.

Den store grund byder derudover på en garage ombygget til et lille anneks med sovepladser og god opbevaring.

Grundens to bygninger ligger ideelt placeret i forhold til dagens solvandring og de mange kroge og terrasser skaber sidde-og liggepladser fra morgen til aften. Hovedhusets store terrasse er omkranset en blomstrende blåregn og grunden igennem præges af fin gammel beplantning, der summer og lever årstiderne igennem. Der er god plads til parkering af op til 5 biler, som alle holder gemt bag huset uden at forstyrre det organiske helhedsbillede.

Grünersvej 1 ligger et par minutter fra Lokalbanens endestation i Tisvildeleje og med den rolige og naturrige placering tæt på vandet og i gåafstand fra byens leben har du en beliggenhed af de helt særlige. Et fantastisk lækkert sommerhus med finesse og exceptionel god stil, et hus med plads og masser af sovepladser, hvor overnattende gæster selv efter tre dage stadig dufter lige godt.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

Smagfuldt retreat med højt til himlen.

Grünersvej 1 Tisvildeleje
Tisvildeleje
Charlottenlund Hovmarksvej 59 Charlottenlund
Persondatapolitik