Gardes Allé 13, Hellerup - Lützau
Tilbage

Gennemrenoveret hvidpudset villa på den attraktive og hyggelige sundvej Gardes Allé.

Gennemrenoveret hvidpudset villa på den attraktive og hyggelige sundvej Gardes Allé med et skønt og godt nabofællesskab ved Øresund og tæt på Strandvejens mange butikker, indkøbsmuligheder, Tranegårdsskolen og Øregaard Gymnasium.

Ejendommen er gennemført renoveret, og alle kvadratmeter er udnyttet optimalt, men med respekt for de oprindelige detaljer. Den smagfulde stil er gennemgående i alle husets rum, som blandt andet byder på flotte sildebensgulve i røget eg i stuerne og smukke Douglas plankegulve på første sal samt loftetagen.

Ejendommen er opført i 1908 og indeholder i alt 247 etagemeter med store vinduespartier, som giver et dejligt lysindfald. Entréen har flotte Jura marmor gulvfliser, garderobeskabe og smuk hvidmalet trappe med sort gericht. Fra entréen adgang til spisestue med indbygget reol. Via dobbelte fyldingsdøre adgang til stor dagligstue med en generøs loftshøjde på 2,80 meter, hyggelig karnap, brændeovn og udgang til ugenert sydvendt have med skønt blommetræ.

I forlængelse af dagligstuen adgang til minimalistisk spisekøkken med hvide elementer, Quooker og Siemens hårde hvidevarer. Fra køkkenet er der udgang til gårdhaven med udendørsbruser. På første sal: Fordelingsgang til fire gode soveværelser med udgang til i alt to dejlige altaner fra tre af værelserne. Endvidere flot stort badeværelse med sorte marmorfliser, sort badeværelsemøbel med hvid porcelænsbordplade og indbygget vask, Vola messingarmaturer og indbyggede Gubi lamper. Herudover loftsetage med gennemgående smukke Douglas plankegulve.

Kælderen er indrettet med gulvvarme og fritliggende bjælker og indeholder stor fordelingsgang med mange indbyggede skabe. Endvidere bryggers med Miele vaskemaskine og tørretumbler, badeværelse med brus, stort disponibelt rum velegnet til ophold for teenager eller au pair samt teknik og vinrum.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Funktionel ét-plans villa på 749 m² sydvestvendt grund attraktivt beliggende på Søbakken og i gåafstand til Skovshoved skole, SIF og havnen

Søbakken 6A Charlottenlund
Charlottenlund
København Ø Rosenvængets Allé 11, 3. th København
Persondatapolitik