Fabritius Allé 19, Klampenborg - Lützau
Tilbage

Gennemført moderne fortolkning af en palæejendom tegnet af Lars Gitz Architects beliggende på den eftertragtede vej Fabritius Allé.

Enestående og helt igennem gennemført moderne fortolkning af en palæejendom tegnet af Lars Gitz Architects opført i 2016. Ejendommen er beliggende på fuldstændig ugenert grund med solrig vestvendt arkitektegnet japansk inspireret have med skiferfliser på den eftertragtede vej Fabritius Allé. Den smukke allé, som er kendt for de originale gaslygter til gadebelysning, som eneste villavej i Danmark, ligger få hundrede meter til Øresund, Dyrehaven og Klampenborg Station samt tæt på skoler og gode indkøbsmuligheder. Den funktionelle ejendom med smukt tegltag og kobberbelagte kviste indeholder 337 etagemeter fordelt på 3 plan. I stueplan: Entré, gæstetoilet og stor lys opholdsstue med åbent køkken, specialfremstillet bioethanol pejs fra Philip Pejse og loft til kip med smukt lysindfald. Fra ejendommens stueplan direkte udgang til den vestvendte terrasse og have via franske døre. I stueplan endvidere forældreafdeling med walk-in og badeværelse en suite. Fra stuen fritstående trappeløb til 1. sal med 2 soveværelser og badeværelse forbundet af fritliggende gangbro med kig til ejendommens stueplan. Den højloftet og veludnyttet underetage med separat indgang indeholder stor opholdsstue i direkte forbindelse med stort tempereret vinrum udført i glas samt 2 store opholdsrum til au pair/ gæster eller teenagere, bryggers samt badeværelse. Ejendommen fremtræder overalt i exceptionel flot stand og kvalitet i international klasse både ude og inde. Boligen har køkken, badeværelser, garderobeskabe og vinkælder fra Kustomhouse med italiensk marmor på køkken ø. Derudover Vola armaturer, Quooker, affaldskværn og dobbelt ovn, dobbelt køleskab, induktionskogeplade og opvaskemaskine fra Atag. Der er gulvvarme overalt med bl.a. flotte hvidolieret egetræsplanker fra Trækompagniet, indbygget Sonos i Køkken/alrum, soveværelse og lounge samt Nilan genvex indeklimaløsning. Derudover kode betjent adgangsanlæg fra Widex og dobbelt carport.

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Indflytningsklar lejlighed i smuk gulpudset ejendom beliggende tilbagetrukket fra Købmagergade.

Købmagergade 13, 1. tv. København
København K
Klampenborg Fabritius Allé 19 Klampenborg
Persondatapolitik