Eggersvej 25, Hellerup - Lützau
Tilbage

Kompromisløs gennemistandsat palæejendom på i alt 705 m².

Kompromisløs gennemistandsat palæejendom på i alt 705 m² beliggende på 1.886 m² flot nyanlagt grund på eftertragtet børnevenlig vej tæt på skoler, indkøb og Hellerup Station. Nuværende ejer har totalrenoveret ejendommen med stor respekt for ejendommens oprindelige arkitektur fra 1919, hvor den markante ejendom er opført. Den smagfulde istandsatte palævilla indeholder 400 m² bolig, 99 m² tagetage samt 206 m² underetage. Ejer har udelukkende renoveret ejendommen med eksklusive løsninger, som nye kobber tagrender, koblede vinduer og døre fra Frovin, nye elinstallationer med KNX løsning og lysbesparende censorer, italienske dørhåndtag og kontakter, snedkerløsninger i køkken og badeværelser samt skabe og reoler. Endvidere installation af central støvsuger. Hall, køkken og vådrum har smukke lyse gulvfliser i natursten og stuerne og soveværelser på 1. sal har flotte plankegulve i fulde længder fra Trækompagniet. Der er gulvvarme på alle 400 m² boligareal. Ejendommen indeholder bl.a. forstue med garderobe, stor sitting hall med garderobe, pejs og smukt trappeløb til 1. sal. Fra hallen adgang til gæstetoilet og sekundært trappeløb til husets øvrige etager. Endvidere 2 stuer en suite indeholdende kontor med fløjdøre og opholdsstue med gennemgående gaspejs til køkkenet og fløjdøre med udgang til stor marmor travertin flisebelagt terrasse og helt lukket og ugenert have. På terrassen er klargjort til udekøkken med el og vand, loungebord med gas samt kamera sensor. I forlængelse af stuerne; meget stor spisestue og køkken med gaspejs i ét rum. På 1. sal: Repos og fordelingsgang, børnebadeværelse samt 3 store børneværelser, hvoraf 2 af værelserne har adgang til altan. Herudover forældrebadeværelse med badekar og dobbelt bruser og masterbedroom med indbyggede højtalere i væggen og adgang til garderobeværelse. Anden salen på 99 m² fungerer som en selvstændig lejlighed med charmerende fritlagte bjælker, køkken og separat badeværelse. I underetagen: Vaskerum, fitnessrum med trægulv, opholdsrum, vinkælder samt flere disponible rum. Grunden er eksklusiv anlagt med bøgehække, brosten, lyse naturstensfliser, sorte smedejerns låger og hvide murer. Den udvendige trappe er ligeledes med marmor travertin fliser. Endvidere dobbelt garage med elporte. Alt i alt en indflytningsklar palæejendom udover det sædvanlige.

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

Nyeste boliger

Istandsat og indflytningklar lejlighed på 97 m² roligt beliggende i smuk ejendom på Fredericiagade.

Fredericiagade 11, st., København
København
Klampenborg Anchersvej 1 Klampenborg
Persondatapolitik