Charmerende nymalet sort træhus på 133 m² med tilhørende nyt anneks beliggende på idyllisk og blind vej med sommerhusstemning tæt på Ordrup Station, Bellevue Strand, Øresund og Dyrehaven. Af nærliggende skoler kan bl.a. nævnes Skovshoved skole og Ordrup skole i cykelafstand samt SIF og områdets gode indkøbsmuligheder.
Boligen indeholder entré med indbygget garderobeskabe og høje paneler i perlestaf med adgang til lys og hyggelig opholdsstue med biopejs. Fra stuen udgang til skøn nylagt ipé træterrasse og udgang til dejlig sydøst vendt have med mange frugttræer.
Endvidere spisestue med høje paneler i perlestaf og direkte forbindelse til hvidt forramme køkken. Fra spisestuen adgang til endnu en opholdsstue med trappe til første sal og tilstødende depotrum.
Herudover lille kontor med høje paneler i perlestaf, brusebadeværelse med hvide elementer, sorte gulvfliser samt vaskemaskine og tørretumbler.
I stueetagen er der gulvvarme overalt og de flotte og brede Douglas plankegulve er fra Dinesen.
På første sal: Repos og to gode soveværelser med indbyggede garderobeskabe.
Annekset på ca. 15 m² er fuldt isoleret og med el. Velegnet til teenager opholdsrum, træningsrum eller hjemmekontor.
Ejendommens grundareal udgør 652 m² med bl.a. en dobbelt carport. Haven er indhegnet med det klassiske og charmerende stakithegn.
Bemærk ejendommens lave ejerudgifter som også fremgår af salgsopstillingen.
Læs mere Læs mindre