Amager Strandvej 112L, 4. th., København S - Lützau
Tilbage

Med uhindret udsigt over Amager Strand og Øresund. Lejlighed uden bopælspligt med 149 m² enestående privat tagterrasse.

Med uhindret udsigt over Amager Strand og Øresund. 171 m² indbydende lejlighed uden bopælspligt i det eksklusive boligbyggeri Strandgården med 149 m² enestående privat tagterrasse beliggende direkte ud til Amager Strandpark og Øresund. Den gennemlyste og rummelige lejlighed med store glasspartier fra gulv til loft er indrettet i høj kvalitet, god loftshøjde, lyse plankegulve i eg og gulvvarme i alle rum. Lejligheden indeholder entré med garderobeskab og gæstebadeværelse med brus. I det store opholdsrum har nuværende ejer installeret nyt eksklusivt Unoform køkken med grå elementer, marmorbordplader, induktionskogeplade og integreret emhætte fra Bora, stort vinkøleskab fra Liebherr samt Quooker. De øvrige hårde hvidevarer er fra Siemens. I køkkenet endvidere hyggelig glaskanarp og udgang til boligens fantastiske tagterrasse. Derudover dejlig opholdsstue med sydvendt altan. Det store forældresoveværelse har garderobeskabe og udgang til tagterrassen. Der er ligeledes badeværelse en suite med dobbeltvask og Siemens vaskesøjle. Der er 2 gode børneværelser med indbyggede garderobeskabe og det ene værelse har også udgang til egen altan. Der er ingen bygninger mellem Strandgården og Amager Strand og man mærker det gode liv tæt på vandet og atmosfæren i hele området med stranden, promenaden, caféer og restauranter i umiddelbart nærhed. Endvidere tæt på Københavns lufthavn og kun 2 min fra Øresund metrostation, hvorfra Kongens Nytorv kan nås på 5 min.

Kontakt Lützau

Bliv kontaktet

Nyeste boliger

På en af Krathuskvarterets mest attraktive veje, på skovsiden af Skovvangen, tæt på Dyrehaven og Øresund.

Skovvangen 18 Charlottenlund
Charlottenlund
Charlottenlund Viggo Rothes Vej 39 Charlottenlund
Persondatapolitik