Tilbage

Harmonisk villa tæt på det hele

Ærenprisvej. Navnet på vejen, der placerer sig yderst centralt i Gentofte, indikerer, at du vil sætte pris på dette hjem. Og måske også en yderligere hentydning til at sætte en ære i at bo så tæt på det hele. Så tæt på byen. Så tæt på skoler, butikker og sin egen fine biograf på Gentoftegade ved siden af den hyggelige vinbar. Gentofte down town har gennemgået et fantastisk løft de sidste par år, og bydelen bliver hele tiden opgraderet og udviklet med nye butikker, delikatesseforretninger og caféer.

Det smukke hus er indbegrebet af en harmonisk arkitektur, hvor man har tænkt flow og planløsninger ind på en begavet måde. Skåret igennem på midten repræsenterer husets to halvdele hver sit ensartede lay-out, der skaber ro og sanselig balance i hele oplevelsen af huset. Ankomsten fra vejen er symmetrisk i sig selv, med to sprossede runde vinduer og kuppelbelysninger i perfekt afstemning med den smukke hoveddør. Det føles spejlvendt og meget gennemtænkt.

Inde i den hvidpudsede villa med klassisk røde tegl på taget fortsætter harmonien med organiske former med rundbuer og en detaljerigdom i form af stuk og fine radiatorskjulere, der huset igennem skaber et gennemført og personligt hjem med godt tænkte løsninger. Køkkenet har fx en lidt anderledes serveringsåbning, der både er praktisk og smuk på samme tid.

Fra husets entré med gæstetoilet hilser den smukke trappe velkommen, mens øjet naturligt vandrer ud mod haven, der nyder godt af sol dagen igennem. Køkkenet, der ligger i direkte forbindelse, er smagfuldt opdateret med nye fronter og brunerede messinggreb fra unoform, subway-tiles og nye bordplader, så det fremstår som et moderne køkken med et urbant twist, hvor man har lyst til at lave mad.

Husets tre stuer en-suite understreger det harmoniske flow, med en smuk midterstue med identiske dobbeltdøre og et imponerende loft. Rummet vidner om en historie, der strækker sig tilbage til 1928, hvor man sætter en ære i at løfte et hjem med detaljer og personlige håndværksgaver, der er med til at øge æstetikken og livskvaliteten i det daglige.

Husets førstesal byder på hele fire værelser og et stort badeværelse, der er luksuøst forkælet med stilorienteret inventar fra Aquadomo i Hellerup, og på alle måder klæder husets stil. Rundbuen går igen med et brusebad, man ikke finder i et parcelhus.

Det ene af de store soveværelser er yderligere opdateret med en snedkerløsning med stort garderobeskab, indbygget arbejdsplads og hylder – og kan gøres større ved at inddrage den isolerede men uudnyttede skunk, der i dag bruges til opbevaring. Førstesalen er som resten af huset ideelt udnyttet og giver optimale betingelser for den store familie. Førstesalen er som resten af huset ideelt udnyttet og giver optimale betingelser for den store familie.

Kælderen er højloftet og praktisk med vaskerum, bad, ekstra toilet og gode disponible rum. Her er masser af plads til opbevaring, teenagere eller måske en træningsbænk, hvis løbeturen omkring Gentofte sø ikke helt er nok.

Ærenprisvej 12 en smuk, harmonisk villa med masser af plads til børn, gæster og et liv i tæt forbindelse med lokalmiljøet og ikke mindst en hovedstad, der kan nås på en cykelsaddel.

Læs mere Læs mindre

Kontakt Lützau

Bestil fremvisning

"*" indikerer påkrævede felter

*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Nyeste boliger

1960’er æstetik, funktionalisme og materialefornemmelse

Vidnæsdal 22 Gl. Holte
Gl. Holte
Frederiksberg Nimbusparken 13, 2. th. Frederiksberg
Persondatapolitik