1 af 23

Hellerupgårdvej 9, Hellerup

Gennemrenoveret villa opført i 1892 beliggende på 709 m² grund ved Bernadotteskolen, Gammel Hellerup Gymnasium og Hellerup Station. Ejendommen indeholder i alt 264 m² bolig og 113 m² underetage og fremtræder overalt i exceptionel smagfuld og god stand. Ejer har gennem de senere år gennemgået en gennemgribende renovering med bl.a. nyt el i hele huset, nye koblede Bøjsøe vinduer, nye udvendige trapper, ny stenbelægning samt ny beplantning i haven. Ejer har endvidere lagt nyt omfangsdræn, kloak og pumpe. Ejendommen indeholder bl.a. entré og præsentabel hall med smukt trappeløb til 1. sal samt gæstetoilet. Endvidere 3 stuer en suite med svensk brændeovn og pejs samt udgang til terrasse og flot anlagt have. Herudover stor spisestue i direkte forbindelse med stort eksklusivt Kvänum køkken. På 1. sal: Repos og forældreafdeling med udgang til altan, ekstravagant påklædningsværelse med garderobeskabe fra Kvänum samt badeværelse en suite. Derudover 2 børneværelser samt badeværelse. På 2. sal: Teenageafdeling som dog ikke er godkendt til beboelse. I kælder med gulvvarme: Kombineret bryggers med bruser og tekøkken med 2 vaske, toilet samt 3 gode disponible rum. Ankomst til ejendommen sker via præsentabel flisebelagt indkørsel og sort smedejernshegn mod Hellerupgårdvej. Der er lagt el ud til indkørslen, så det er muligt at installere kamera, elektrisk port m.m. Ejer har ved renoveringen af ejendommen haft fokus på selv de mindste detaljer og alle indvendige dørhængsler er bl.a. udskiftet med nye messinghængsler.

 

Sagsnr. 1746
Kontant 17.250.000
Ejerudgift/md. 8.543
Boligareal m² 264
Grundareal m² 709
Kælder m² 113
Energimærke E
Dokumenter

Dokumenter