Med uhindret udsigt over Øresund og Hellerup Havn. Fantastisk penthouse lejlighed med elevator og pragtfuld privat tagterrasse på 65 m² samt 4 m² altan beliggende i hjertet af Hellerup på Jomsborgvej. Lejligheden ligger som den yderste bolig mod Øresund med en solrig tagterrasse. Boligen er beliggende i den velholdte ejendom ”Hellerup Havnepalæ” direkte til Hellerup Strand. Lejligheden indeholder stor opholdsstue med brændeovn, flotte lyse plankegulve og køkkenelementer fra Simonsen & Czechura. Herudover badeværelse med brus og vaskesøjle samt børneværelse med terrassedør. Endvidere forældresoveværelse med udgang til altan og badeværelse en suite med badekar. Den nyopførte bolig fra 2010 fremstår fuldstændig indflytningsklar og har i 2018 fået ny flisebelægning på tagterrassen og altanen. Det er muligt at leje 1 privat p-plads. Fra ejendommen er der adgangsforhold direkte til stranden. Ejendommen ligger som nabo til HIK´s tennisbaner, Rosenhaven og Staudehaven, Hellerup Havn og legeplads samt Strandvejens mange butikker. Det er tilladt at have hund efter nærmere aftale med udlejer. Lejers vandforbrug er indeholdt i huslejen. Billederne er fra lejligheden i nr. 37, men har identiske materialer.