Tilbage

Totalistandsat lejlighed i smukt palæ med store vinduer, 4 soveværelser, elevator og 2 altaner ved Havnen, Tivoli og Glyptoteket

203 m² lys og skøn totalistandsat lejlighed med store palævinduer, 4 soveværelser, elevator og 2 altaner på 1. og 2. sal attraktivt beliggende ved Havnen, Tivoli og Glyptoteket. Selve ejendommen er et smukt palæ ved Otto Mønsteds Plads opført i 1910 af arkitekt Axel Preisler og i 2015 omdannet til 64 eksklusive boliger. Ejendommen har bevaret mange originale detaljer og har endvidere en flot præsentabel opgang. Nuværende ejer har udskiftet køkken- og badeværelseselementerne. Lejligheden indeholder: Bred møblérbar entré med indbygget garderobe, 2 soveværelser samt badeværelse med brus. Endvidere forældresoveværelse (pt. indrettet som påklædningsværelse) med udgang til dejlig altan og udsigt til pæn anlagt fælles gård, badeværelse en suite med kar og brus. I forskudt plan: Stort køkken alrum med hvide elementer fra HTH og udgang til altan, soveværelse samt stor stue med flot og hyggelig karnap. I lejligheden er der gennemgående god garderobeplads, flotte egeplanker samt grå fliser, gulvvarme og hvide HTH elementer på badeværelserne. Ejendommen har gode fællesfaciliteter herunder fitnesslokale, wellness-rum med sauna, spa og jacuzzi, mini-biograf med plads til 12 personer, 2 beboergæsteværelser med eget toilet og bad som kan anvendes mod betaling samt cykelparkering med tilhørende værksted. Hovedbanegården ligger i få minutters gåafstand fra ejendommen.

Kontakt Lützau

Bliv kontaktet

Nyeste boliger

279 m² markant hvidpudset funkisvilla med god underetage direkte til Christiansholms Mose i Klampenborg

Bloksbjerget 22 Klampenborg
Klampenborg
København Toldbodgade 36A, 4. tv København